Bliv inspireret til at bringe osten i spil på nye måder

Økologisk ost er i fremgang. Men måske er du alligevel i tvivl om, hvordan du får mest ud af øko-ostens potentiale i din forretning eller kantine? Nu kan du få besøg af eksperter og blive klædt på til at sælge mere økologisk ost.

 

Fornyet inspiration er essentielt i udviklingen af ethvert forretningssetup. Øko-ost har et stort, uforløst potentiale, og det kan Landbrug & Fødevarer hjælpe dig med at udfolde. I 2020 blev der solgt 24% mere økologisk ost end året før, og salget har aldrig været højere. Der er altså en kæmpe interesse for økologiske oste:

”Væksten i salget i detailhandelen vil helt sikkert fortsætte, men det bliver spændende at se, om stigningen bliver lige så stor i 2021 som sidste år, idet mange nu er vendt tilbage til deres arbejdspladser. Men forbrugere, der køber økologi, er meget loyale og plejer at holde fast i deres valg,” udtaler Ejvind Pedersen, chefkonsulent for økologi i Landbrug & Fødevarer.

Få hjælp til at løfte din afsætning af ost
Interessen for den økologiske ost hos forbrugerne er altså ikke til at tage fejl af, og i takt med, at deres interesse stiger, vil flere forbrugere gerne have uddybende viden om de økologiske oste.

Arbejder du i detail eller kantine, har du derfor nu mulighed for at løfte dit oste-kendskab til næste niveau med hjælp fra vores oste-eksperter. Hvordan kan ost bruges som smagsforstærker? Hvordan kan ost indgå i hovedretter med både kød og grønt? Og hvordan formidles ost på den lækreste måde?

Vi vil meget gerne komme på besøg med vores task force af oste-eksperter og klæde din forretning på til at iscenesætte øko-osten på nye måder.

Salg af økologisk ost i detailhandlen:
2020: 5.800 ton
2019: 4.700 ton 

 

Hvis du gerne vil have besøg i din forretning eller kantine, så tilmeld dig til Kristian Grut for nærmere information på email: krpg@lf.dk


Kristian Ploug Grut