Ny klimaudregning placerer silden blandt de mest klimavenlige

En ny klimaudregning til fødevarer placerer marineret Nordsøsild med et beskedent klimaaftryk på 2,6 kg. CO2 pr. kg. Metoden gør virksomhederne klogere på, hvor i deres værdikæde, de kan optimere på deres klimaaftryk.

I sildebranchen kan man for tiden ikke få armene ned. Hen over sommeren har danskerne spist flere sild end normalt, og nu offentliggøres en ny udregning på ferske og marinerede sild lavet med sild fra Nordsøen, der ligger i den lave ende.

Som en del af kampagnen ’Vild med Sild’, slog den samlede danske sildebranche sig i 2020 sammen med Landbrug & Fødevarer med det formål at få udarbejdet aktuelle beregninger for Nordsøsildens klimaaftryk.

Udregningerne er foretaget af en uafhængig tredjepart i form af den svenske virksomhed Carboncloud, der er blevet færdige med udregningerne i løbet af sommeren efter en længere dataindsamling blandt de virksomheder, der udgør sildens værdikæde fra hav til færdigprodukt.

Resultatet er et klimaaftryk på 1 kg CO2 pr. kg fersk sild og 2,6 kg CO2 pr. kg marineret sild, hvilket placerer silden – både den ferske og den marinerede – blandt de animalske proteinkilder med lavest klimaaftryk. Den ferske sild er ifølge tænketanken CONCITOs klimadatabase således kun overgået af blåmusling, østers og blæksprutte.

Flere unge skal lære at spise sild.

Gennemsigtighed har været nøglen til succes
Det er den svenske food-tech virksomhed Carboncloud, der har stået bag databearbejdning og udregning, gennem deres digitale platform carbondata.

Processen har krævet fuld gennemsigtighed for virksomhederne bag, der har givet adgang til data om alt fra energiforbrug, til emballage, ingredienser og transport.

”Det har været en utrolig grundig proces, hvor det er blevet tydeligt, hvilke dele af virksomhedens produktionsled, der har de største klimaomkostninger. Det er et sundt overblik at få som fødevarevirksomhed, og så er der en tydelig afklaring for forbrugeren, der på et velinformeret grundlag kan tilvælge fødevaren”, siger projektleder og marketingkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Sebastian Sjöström Veggerby.

Bør bruges til fremadrettet optimering
De virksomhedsspecifikke udregninger udgør en meget specifik værdikæde. Tallet skal derfor ikke ses som en gennemsnitsbetragtning, men snarere som et øjebliksbillede, der viser virksomheder, hvor meget CO2 de selv udleder, og hvor i produktionsfasen det sker. Og det gør tallet oplagt til at bruge som fremtidig rettesnor.

”Der vil selvfølgelig være steder, hvor man som virksomhed vil kunne gå ind og optimere sine processer i forhold til at nedbringe det samlede klimaaftryk. Fordelen ved at benytte denne metode, der kigger på en meget specifik værdikæde, fremfor en gennemsnitsbetragtning, er, at man som virksomhed meget nemt kan gå ind og se på, hvilke dele af ens produktionsled, der er de tunge klimasyndere, siger Sebastian Sjöström Veggerby og fortsætter:
"Det giver et overblik over data, som man kan optimere på bagkant af og justere efter, og som i bedste fald er med til at give et endnu lavere klimaaftryk såfremt virksomhederne har mulighed for at lukrere på det. Outputtet vil både være bedre for miljøet, men også for virksomhederne, da de får et helt unikt selling point."

Du kan læse rapporten om sildens klimaaftryk her.