Forsigtige forbrugere vil holde igen med take-away og café besøg?

Den seneste tids nyheder om stigende fødevarepriser, har skabt tilbageholdenhed blandt forbrugerne, der er bekymrede for at have færre penge til fødevarer de kommende måneder. Dog er forbrugerreaktionen indtil nu begrænset, selvom vanerne ift. køb af kød og restaurantbesøg har ændret sig. Men hvad betyder det egentlig for dig, der arbejder professionelt med mad? Vi har samlet de vigtigste indsigter fra en række analyser og notater fra L&F til dig her.

Pandemi, krig og nervøsitet blandt forbrugerne. Det er nogle af de vigtigste faktorer der har medvirket til, at inflationen og fødevarepriserne nu brager i vejret. I denne artikel har vi samlet nogle centrale indsigter fra en række analyser og notater fra Landbrug og Fødevarer, som forhåbentlig kan klæde dig der arbejder med mad bedre på, til at navigere i den kommende tid.

Forbrugertilliden er lav
En ny markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer gør det klart, at der er faldende forbrugertillid og stigende bekymring i befolkningen. Analysen baserer sig på tal fra Danmarks statistik og en befolkningsundersøgelse gennemført at Norstat for L&F. Faktisk er forbrugertilliden lavere end den var under finanskrisen i 2008. 63% af danskerne giver udtryk for at være bekymret for krigen i Ukraine og 68% forventer at have færre penge til forbrug de kommende 3-6 måneder (adspurgt i april 2022). Mere end halvdelen af de adspurgte har ligeledes bekymringer omkring stigende energi- og fødevarepriser. Men hvad betyder det for forbruget?

Effekten på forbruget er indtil videre begrænset. 23% af forbrugerne tilkendegiver at ville spare mere op, mens 14% svarer, at de vil undlade at købe take-away. Af de adspurgte svarer 13%, at de vil undlade at bruge penge på café/restaurant-besøg. Det er altså stadig en mindre andel af forbrugerne, der konverter bekymring til tilbageholdenhed. Analysen fra L&F peger på, at man som madprofessionel bør se på muligheder for at modvirke prisstigninger ved at tænke kreativt med eksempelvis billigere udskæringer og råvarer. Man kan også tænke i lokale løsninger, i en tid der synes usikker, hvor den korte vej fra jord til bord kan være en god fortælling.

Hvorfor stigende priser?
Der er adskillige faktorer der medvirker til de voldsomme prisstigninger på fødevarer. En af de mest centrale faktorer er de stigende energipriser. De stigende energipriser betyder meget for fødevarepriserne, fordi energi udgør en betydelig del af omkostningerne for landbruget og fødevareproduktionen. Landbruget er afhængigt af dieselolie, mens fødevareproduktionen er afhængig af el og naturgas. Da priserne er steget voldsomt på alle disse energikilder, er det med til at hæve produktionsprisen på fødevarer. Fødevareerhvervets direkte energiomkostning var i 2021 på 10,2 mia, og en fremskrivning indikerer at dette vil stige til 14,2 mia. kr. i 2022. Penge, der i sidste ende kommer oven i fødevarepriserne.

Fødevareerhvervet rammes også af indirekte stigninger på energi. Det vil sige, at andre varer og tjenester der indgår i produktionen, også stiger i pris, som følge af de stigende energipriser. Det gælder bl.a. ingredienser der købes, eller transport.

Prisen på kød stiger
Kød er en af de fødevarer der er steget mest i pris. Danish Crown melder om de højeste priser på oksekød nogensinde, og prisen på grisekød er ligeledes braget i vejret. Det er dog langt fra lig med kronede dag for landmændene. Årsagen til de eksplosivt stigende priser, skal nemlig findes blandt lige så voldsomt stigende omkostninger. Men hvorfor stiger kød mere end mange andre fødevarer?

Kød er en højværdi fødevare med en lang værdikæde. Det betyder, at når omkostningerne stiger, så gør de det i mange led, hvilket i sidste ende er lig med en højere pris. Det er blandt andet foderet, energien og eksporten som er blevet dyrere, i alle led af produktionen. For oksekødet er der samtidig høj efterspørgsel og faldende produktion, hvilket bidrager til endnu højere priser.

Forbrugernes reaktion på de stigende priser er dog indtil videre begrænset. Omtrent hver tiende har foreløbigt svaret, at de vælger et billigere mærke end de plejer.

Konklusion
Selvom eksperterne har forskellige bud på, hvor meget prisen stiger på fødevarer, så står en ting dog klart: Verden er usikker. Hvordan krigen i Ukraine udvikler sig, hvor god høsten bliver og hvornår Corona slipper sit sidste tag, kan vi kun spå om. Men det tyder dog på at usikkerheden får forbrugerne til at prioritere værdi for pengene endnu højere, og nogle vil givetvis flytte deres forbrug over i billigere alternativer, ved enten at vælge et billigere mærke, eller skrue ned for forbruget af højværdi fødevarer som eksempelvis kød. Indtil videre er det dog blot en lille andel af forbrugerne der faktisk gør det.