Sammen med drivhusgasudledning er foderfremstilling en af de ting, der påvirker klimaet mest. Derfor er det vigtigt, at foderet udnyttes rigtigt. En korrekt sammensætning af foderet fører nemlig til et reduceret foderforbrug per kg kød. Og det er med til at sætte et mindre aftryk på klimaet for hvert kilo kød, der produceres.

Gennem årene er der i landbruget blevet udviklet på både dyrkning af foder og fodersammensætning. I dag dyrker landmændene foder med mindst mulig klimaudledning, fordi planterne er blevet forædlet, dyrkningsmetoderne er optimeret og sammensætningen af foderet bliver udnyttet bedre. 

Når det skal opgøres, om en produktion er klimavenlig, tages der ikke kun højde for udledning af drivhusgasser gennem opvækst og produktion, men også udnyttelsen af koen – altså, hvad den bliver brugt til. Læs mere i Rapporten ’Environmental impact of beef’ fra Aarhus Universitet, som tager udgangspunkt i 13 forskellige oksekødssystemer og deres miljøpåvirkning ud fra seks områder, herunder klimapåvirkning.

80 pct. af oksekødet i Danmark kommer fra mælkeproduktionen. Når køerne ikke længere leverer nok mælk, bliver de slagtet og oftest lavet til hakkekød. Det danske hakkekød kommer altså primært fra malkekøer. Ved at udnytte koen på denne måde, bliver den samlede klimapåvirkning mindre. Den danske mælkeproduktion er blandt Europas og dermed verdens mest klimaeffektive, fordi malkekøerne har høj udnyttelse af foderet og derfor giver meget mælk.

En klimaeffektiv oksekødsproduktion kræver et minimalt spild af de ressourcer, som bruges til mælk og kød, hvilket de danske slagterier er rigtig gode til. Når det kommer til udnyttelse og optimering af hele dyret, så bliver alt brugt og intet går til spilde. Udover mælken og kødet fra kvæget, bruges huden til læder, blodet til medicin, restkødet til minkfoder og vomindholdet til produktion af biodiesel og biogas. Ved at bruge hele koen til foder, energi, medicinske produkter og lædervarer bliver den samlede klimapåvirkning fordelt på mange produkter. De dele, som ikke bliver brugt i Danmark, bliver ofte eksporteret til andre lande for at sikre, at alle dele bliver brugt.

En rapport fra FNs landbrugsorganisation viser, at verdens mest klimavenlige kød kommer fra Europa. Oksekød fra Sydamerika udleder, ifølge FAO, 76 kg CO2-ækvivalenter/kg, hvorimod oksekød fra Europa udleder under 30 kg CO2-ækvivalenter/kg. Dansk oksekød ligger langt under det Europæiske gennemsnit og udleder i gennemsnit kun 13,9 kg CO2-ækvivalenter/kg. Det gør Danmark til en af de mest klimaeffektive oksekødsproduktioner i Europa og verden.

Stalde til kvæg kan være indrettet på mange forskellige måder. Langt hovedparten af de danske malkekvæg går i løsdriftstale. Her kan dyrene bevæge sig helt frit. Uanset opstaldningsform, har dyrene altid fri adgang til foder og drikke, ligesom de altid kan lægge sig ned og hvile, når de har lyst. Der er nemlig krav om, at der skal være én sengebås pr. ko.

Økologiske malkekvæg, en del konventionelle malkekvæg og alt kødkvæg er på græs om sommeren. Der er dog forskel på, hvor meget dyrene er på græs – det afhænger af, om der er tale om en økologisk eller konventionel ko og om det er en kødkvægsko eller en malkeko.

Læs mere om dyrevelfærd i stald og på græs

For at sikre, at dyrene ikke lider overlast ved transport, er der nogle krav der skal opfyldes. Det gælder for eksempel, at

• Dyr må kun transporteres, hvis de er transportegnede.
• Dyr der kan gøre skade på hinanden under transport, skal holdes adskilt – for eksempel store og små dyr.
• Transportøren skal være uddannet i at transportere dyr.
• Der gælder skærpede krav for transporter, der varer længere tid end otte timer.

Læs mere om, hvordan dyrevelfærden kontrolleres

For at sikre, at dyrene ikke lider overlast ved transport, er der nogle krav der skal opfyldes. Det gælder for eksempel, at

• Dyr må kun transporteres, hvis de er transportegnede.
• Dyr der kan gøre skade på hinanden under transport, skal holdes adskilt – for eksempel store og små dyr.
• Transportøren skal være uddannet i at transportere dyr.
• Der gælder skærpede krav for transporter, der varer længere tid end otte timer.

Læs mere om regler for transport af køer og kalve

Det er vigtigt, at dyrene også har det godt i den sidste del af livet. Derfor er der fastlagte procedurer, som skal følges, når dyrene bliver slagtet. Der gælder blandt andet at:

• Alle dyr skal kontrolleres af en dyrlæge inden slagtning
• Slagteriet skal kontrollere, om landmanden har erklæret dyret egnet til slagtning.
• Dyr, der slagtes i Danmark og Sverige, skal bedøves inden aflivningen. Det skal sikre, at aflivningen bliver så smertefri som muligt
• Det er vigtigt for kødets kvalitet, at dyrene ikke er stressede, når de skal slagtes. Derfor er forholdene på slagterierne indrettet, så dyrene skal håndteres mindst muligt og at opholdet på slagterier inden slagtning gøres så kort som muligt.
  
  

Læs mere om, hvordan slagtningen af kvæg foregår, og hvordan dyrevelfærden sikres i den sidste del af dyrets liv