Om Delikatesse- og Slagterprisen 2026

Delikatesse- og Slagterprisen er en personlig anerkendelse af slagtermesterens faglighed og ledelse af hele teamet. Det er den nytænkende og engagerede holdindsats på tværs af delikatesse og slagter, der udgør de gode kundeoplevelser.

Slagterprisen har fået nyt navn

Ved at inkludere 'delikatesse' i navnet, signalerer prisen, at den anerkender både det slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer, som ofte er en vigtig del af moderne slagterforretninger. Navnet kombinerer nu begge elementer på en måde, der er genkendelig, beskrivende og indbydende for både fagfolk og kunder.

Prisen anerkender de dedikerede fagfolk, der gør en særlig indsats for at løfte niveauet i slagter- og delikatesse på tværs af detailbranchen

Det er delikatesse- og slagterteamet der gør forskellen!

Delikatesse- og Slagterprisen er en af branchens mest markante anerkendelser og gives til de slagtermestre og teams, der formår at kombinere solidt håndværk med lederskab, nytænkning og stærke kundeoplevelser. Bag enhver vinder står et engageret team, der i fællesskab skaber kvalitet og kundeservice i særklasse, og hvor uddannelse og faglighed er i fokus. Prisen uddeles i to kategorier: den bedste delikatesse - og slagterafdeling i Super/hypermarkeder og den bedste Privatslagter.

Delikatesse- og Slagterprisen 2026 - en hyldest til branchens bedste

Delikatesse- og Slagterprisen 2026 er en personlig anerkendelse af slagtermesterens faglighed og ledelse af hele teamet . Det er den nytænkende og engagerede holdindsats på tværs af delikatesse og slagter, der ligger bag ved de gode kundeoplevelser. Samtidig med fokus på uddannelse og faglighed af hele teamet. Nærhed og stolthed i den enkelte butik.

"Delikatesse- og Slagterprisen er en hyldest af branchens bedste, håndværket og butikken. Delikatesse- og Slagterprisen anerkender med det nye navn både det traditionelle slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer. Vi hylder en nytænkende og dynamisk tilgang til faget, hvor slagtermesteren sammen med sit team sikrer de gode kundeoplevelser " - udtaler Eva Kunnerup Mohrsen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. 

Prisen uddeles i to kategorier: Super/hypermarkeder samt Privatslagter. Der åbnes for indstillinger i de to kategorier ultimo marts 2026.

Delikatesse- og Slagterprisens jurymedlemmer 2026

Juryen er bredt forankret – på tværs af detailformater og privatslagter, branche samt uddannelsessteder. Juryen er sammensat af medlemmer med høj faglighed og kompetence.

  • Jesper Rosengaard, Ferskvarechef, MENY, Dagrofa

  • Thomas Degn, Konsulent Fresh Meat/Poultry and Chilled Bilka

  • Jack Christiansen, Slagtermester, Stig i Stege, Privatslagter

  • Christian Friis, Faglærer, ZBC Roskilde, Slagteriskolen

  • Karsten Jensen, Fagkonsulent Grisekød, Danish Crown

  • Keld Bundsgaard, CSO Scandinavia, Danepork

  • Poul Lauritsen, Kædeansvarlig Slagter og Deli, Løvbjerg

  • Kenneth Berthelsen, fagchef måltider, Coop 

  • Eva Kunnerup Mohrsen, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

  • Dorte Storm, Markedskoordinator, Landbrug & Fødevarer

 

 

Delikatesse- og Slagterprisen 2026 er finansieret af Svineafgiftsfonden.

Kontakt

Chefkonsulent, Markedsføring

Eva Kunnerup Mohrsen

+45 4244 1351 ekmo@lf.dk

Markedskoordinator

Dorte Storm

+45 2247 1515 dors@lf.dk

Læs mere