Se alle vinderne gennem årene
På siden her finder du et samlet overblik over vindere og tidligere års vindere af Årets ret med ost.
Vindere fra tidligere år
I overblikket nedenfor finder du portrætvideoer af vinderrestauranterne, samt vinderretterne i gennem årene.
Prisen for Årets ret med ost 2025 går i år til Ti Trin Ned, der formåede at skabe tre serveringer, der imponerede juryen.
landt et stærkt felt blev det Ti Trin Ned, med køkkenchef Michael Nørtoft, der løb med sejren for Årets Ret med Ost 2025. Med en gennemført servering bygget op om Skovland-serien fra Them Mejeri formåede restauranten at fremhæve ostens kompleksitet, dybde og karakter.
”Mælken kommer fra skovlandbrug, hvor man har eksperimenteret med at lade køerne græsse i og omkring skovområder i Midtjylland. Målet er både at reducere CO₂-udledningen markant og at udvikle en mere delikat smag i mælken,” fortæller Michael Nørtoft.
Vinderretten bestod af tre serveringer. Først en lille tærte lavet på hvidskimmelsosten Tårn, ledsaget af en creme på hyben, gran og syltede grankogler. Dernæst to serveringer med små grillede kartofler vendt med trøffel, sherry og fermenteret hvidløg, akkompagneret af en skummende sauce på rødkitosten Rød Skovland, der tilfører intens dybde. Hertil kom en sprød kiks lavet på Skovland Maestro og tørrede kantareller.
Prisen for Året ret med ost blev for første gang uddelt i 2022. Vinderen blev restaurant Formel B med en ret, som dommerne beskrev som smuk og æstetisk overlegen, med stor respekt for formgivningen. I 2022 var kravet at osten skulle være økologisk.
"Retten har en yderst elegant brug af syre og frugtige noter som skaber et naturligt modspil til den fede og salte ost. Retten er opbrudt i to serveringer, hvor alle råvarerne, og ikke mindst ostene får hver deres fremtoning og struktur – men som også komplimenterer hinanden perfekt. Retten er smuk og æstetisk overlegen, med stor respekt for formgivningen. En elegant og balanceret ret!"
Årets ret med ost var i 2022 arrangeret af Landbrug & Fødevarer med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Læs mere om Årets ret med ost
Om Årets ret med ost
Konkurrencen sætter fokus på smag, bæredygtighed og kreativt håndværk – og viser, hvordan ost kan spille en central rolle i fremtidens grønne menuer. På denne side kan du læse mere om konkurrencens formål, tidsplan samt kriterierne for, hvad der skal til for at skabe en prisvindende ret med ost.
Nominerede i år og tidligere år
Se alle de nominerede gennem tiden, og bliv klogere på de retter, der har gjort sig særligt bemærket.