Vinder af frugt- og grøntprisen 2019 i kategorien 'Discount' , her sammen med direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer
Hvert år dyster landets dagligvarebutikker om at have de bedste frugt- og grøntafdelinger. I år er ingen undtagelse. På Landbrug & Fødevarers store branchedag, Fødevaredagen, løb Netto i Hornbæk og Meny Domus Vista på Frederiksberg med sejren. Og det foregik til klapsalver og jubel fra kolleger fra hele den danske fødevarebranche.
Topservice og friske, fristende sager
Frugt- og grøntprisen uddeles i to kategorier; Discount og Super- og hypermarked. Fælles for de nominerede i begge kategorier er, at de har haft uanmeldt besøg af en ’mystery-shopper’ og en skarp fagjury. Her er de nominerede blevet vurderet på baggrund af kriterier som friskhed af varer, sortiment, iscenesættelse og kundeoplevelse.
Jurymedlem og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Lærke Kirstine Lund, siger:
”Frugt og grønt sælger ikke sig selv. Afdelingen skal trimmes og have særlig opmærksomhed dagen igennem. Netop den omsorg og forståelse for råvaren er tydelig blandt de to vinderbutikker, hvor de grønne sager iscenesættes på fornemmeste vis. Oveni det hele får kunderne også topservice i vinderbutikkerne i Hornbæk og på Frederiksberg. Det gør en forskel for os i juryen, for forbrugerne og i sidste ende for folkesundheden.”
Stolte vindere
Der var stor jubel blandt vinderne, da de modtog trofæet på Fødevaredagen:
”Jeg er virkelig stolt over at vinde den her pris. Det betyder, at dét, vi arbejder med hver dag, bliver anerkendt. Og det betyder helt utrolig meget for mig,” siger Avindar Mohamad fra Netto i Hornbæk, som vinder i kategorien Discount.
BILLEDE MANGLER 10 Frugt Og Groentprisen Supermarked Lf 900
Vinder af frugt- og grøntprisen 2019 i kategorien 'Supermarked' , her sammen med direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer
Glæden ville heller ingen ende tage hos Meny Domus Vista på Frederiksberg, der vinder i kategorien Super- og hypermarkeder:
”Jeg har nogle helt fantastiske medarbejdere, der virkelig har kæmpet og knoklet med at nå herhen, hvor vi er i dag. Prisen betyder rigtig meget for dem, men bestemt også for mig personligt, der har været i branchen i så mange år,” siger Martin Coulthard.
Bag Frugt- og grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med Dansk Gartneri, Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter og Foreningen Plan Danmark som partnere.
Frugt- og grøntprisens jury:
Thomas Møller-Larsen, Kategorigruppechef, Coop Danmark A/S
Carsten Christensen, Indkøbs- og kategorichef, Lidl Danmark
Finn Christiansen, Kommerciel direktør, MENY
Katri Franck Justesen, Koncept- og markedsføringsansvarlig, Dagrofa (tidligere Dansk Gartneri)
Stephan Alexander Bruhn, Senior Director, Head of Fruit and Vegetables, Salling Group
Anders René Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør, REMA 1000
Søren Juul Gaarn Larsen, Indkøbschef, Aldi
Jens Nannerup, Administrerende direktør, Gasa Odense
Lars Verner Christensen, Salgs- og marketingdirektør, Gasa Nord Grønt
Lærke Kirstine Lund, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
For yderligere information, kontakt:
Linda Gjaldbæk, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf.: 26 84 28 80, mail: lghj@lf.dk
Find vinderfotos, profilfoto og logo til download på goderåvarer.dk under pressematerialer.
NOMINEREDE
De nominerede i kategorien ’Discount’ er:
• Lidl, Sønderborg
• Netto, Hornbæk
• Rema 1000, Ballerup Skovvej, Ballerup
De nominerede i kategorien ’Supermarked/Hypermarked’ er:
• Føtex, Vanløse
• Meny Domus Vista, Frederiksberg
• SuperBrugsen, Halmtorvet, København V.
Bag Frugt- og grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med Dansk Gartneri, Produktionsafgiftsfonden for Frugt- og Gartneriprodukter og Foreningen Plan Danmark som partnere.