Oprindelse
Hvornår må man anprise at en grøntsag er dansk? Reglerne for det, er beskrevet herunder.
Oprindelsesanprisning
Hvis en fødevare frivilligt anprises som dansk, må anprisningen ikke være vildledende, uklar eller forvirrende for forbrugeren og oplysningen skal kunne dokumenteres, jf. artikel 36, stk. 2.
Med hensyn til frivillig oprindelsesmærkning kan henvises til mærkningsvejledningens afsnit 6.3.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på de nye regler om oprindelsesmærkning. I følge forordning 2018/775 om oprindelsesmærkning af den primære ingrediens skal det anføres, hvor den primære ingrediens i en fødevare kommer fra, hvis der, på frivillig basis, er angivet et oprindelsesland eller herkomststed i mærkningen, og hvis dette land eller sted ikke er det samme som der, hvor den primære ingrediens kommer fra. Forordning 2018/775 skal anvendes fra d. 1. april 2020.