Medaljon

Medaljon

Medaljon skæres af filet royal, og er det magreste kød fra grisen. Medaljoner bliver mere møre og saftige og stegesvindet mindre, hvis du gourmetsalter, og tilbereder dem kort på en hed pande.


Skærevejledning

Medaljoner skæres af Filet Royal. 

Filet royal skæres af kam uden mørbradklods, uden støttemuskel og helt afpudset for ben, svær, fedt, sener og hinder.

Herefter fraskæres 7 cm fra mørbradenden og op til mellem 8. og 9. ribben ved nakkeenden.

Hele stykket har samme tykkelse. 

Tilberedning

Tilberedningssvind: Ca. 20 %

Grundtilberedningsanvisning på pande

2 medaljoner af Filet Royal, 2½ cm tykke 
salt og peber 
fedtstofmængde efter eget valg – dog mindst 10 g smør eller 2 tsk olie 

Tilberedningstid: Ca. 15 minutter 

• Dup medaljonerne tørre med køkkenrulle. 
• Krydr med salt og peber. 
• Varm fedtstoffet på en pande ved god varme - smør skal være gyldent, olie skal være varm. Det skal sige "lyde" når kødet kommer på panden. 
• Brun kødet 1 minut på hver side. 
• Skru ned til middel varme og steg dem færdige ca. 1½ - 2 minutter på hver side.
Tilberedningssvind: Ca. 20 %

Grundtilberedningsanvisning på grill

Dup medaljonerne tørre. Krydr med salt og peber og evt. krydderurter. Grill medaljoner ved god varme 4 - 5 min. på hver side.