Et indblik i produktionen af kyllinger

Fritgående kyllinger skal være mindst 56 dage før de slagtes. Fritgående kyllinger kan gå frit rundt i stalden og har adgang til udendørsarealer i minimum halvdelen af deres levetid. Udenfor har de 1 kvm areal pr. kylling. Der må være op til 13 kyllinger pr. m2 i stalden.

Frilandskyllinger skal være mindst 81 dage, før de slagtes. Frilandskyllinger kan gå frit rundt i stalden og skal fra de er 6 uger have adgang til udendørsarealer. Udenfor har de 2 kvm areal pr. kylling. Der må være op til 12 kyllinger pr. m2 i stalden. I Danmark er der ingen produktion af frilandskyllinger. 

Udover de almindelige frilandskyllinger, findes også ‘frilandskyllinger - opdrættet i fuld frihed’. De skal, hele dagen igennem, have adgang til løbegårde på et ubegrænset udeareal.

Læs mere om, hvordan de forskellige kyllinger bliver produceret.

Konventionelle kyllinger slagtes, når de er ca. 34 dage. De kan gå frit rundt i stalden. Der må være op til 18 kyllinger pr. m2 i stalden. 

Der findes også konventionelt opdrættet kyllinger af langsommere voksende racer. De har mere plads og de slagtes typisk, når de er 43-48 dage gamle. De sælges ofte som "gårdkyllinger" eller 1-hjertede kyllinger.

Økologiske kyllinger skal være mindst 56 dage, før de slagtes. Økologiske kyllinger kan gå frit rundt i stalden og skal fra de er 6 uger have adgang til udendørsarealer når vejret tillader det. Udenfor har de 4 kvm areal pr. kylling. Der må være op til 10 kyllinger pr. m2 i stalden.

Kyllingeproduktionen i Danmark starter med kyllingernes forældre. De kaldes forældredyr. Der er landmænd i Danmark, der har specialiseret sig i at passe forældredyr. Forældredyrene kommer fra Sverige som daggamle  kyllinger. De starter i opdrætsanlæg, hvor de lærer at finde vand og foder. Når de er 18 uger gamle, bliver de flyttet over i rugeægproduktionen. Her går høner og haner sammen og kan parre sig, så æggene kan blive befrugtet. Hønerne begynder at lægge æg, når de er ca. 22 uger gamle. Æggene indsamles og køres på et rugeri.

På rugeriet udruges de befrugtede æg i rugemaskiner. Udrugningen af æggene foregår i ’skabe’, hvor temperatur, luftfugtighed og bevægelse af æggene efterligner de forhold, der er, når en høne ruger på æg. Efter 18 døgn i rugemaskinen flyttes æggene til en klækkemaskine, hvor de ruges i yderligere tre dage, før kyllingerne endelig klækker ud af æggene. Kyllingerne bliver pakket i transportkasser og kørt ud til de landmænd, der producerer slagtekyllinger.

Landmanden har gjort klar til at modtage de daggamle kyllinger. Der er rent, tørt og varmt i stalden, og der er ny strøelse på gulvet. Strøelsen kan være spåner, halm eller spagnum.

I stalden styrer landmanden temperatur og luftfugtighed ved hjælp af et klimaanlæg, så kyllingerne hele tiden har det godt. Kyllingerne har altid fri adgang til foder og vand. Både de konventionelle og de økologiske kyllinger har plads til at gå frit rundt i stalden, men de økologiske  kyllinger har også mulighed for at gå udenfor.

Når de konventionelle kyllinger er ca. 34 dage, vejer de 2200 gram. Det er typisk den vægt, de har, når de skal slagtes. De økologiske kyllinger vokser langsommere og slagtes tidligst, når de er 56 dage gamle. Der findes også konventionelt opdrættet kyllinger af langsommere voksende racer. De slagtes typisk, når de er 43-48 dage gamle og sælges ofte som "gårdkyllinger" eller 1-hjertede kyllinger. 

Slagteriet står for indfangningen af kyllingerne. Det foregår stille og roligt med en fangemaskine eller med håndindfangning. Kyllingerne køres derefter til slagteriet i transportkasser. Når stalden er tom, rengør og  desinficerer landmanden huset, så det bliver klar til et nyt hold kyllinger. I hvert hus kan der produceres op til ni hold kyllinger om året.

Når kyllingerne ankommer til slagteriet, bliver de kontrolleret af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Kyllingerne bliver bedøvet med strøm og derefter slagtet. Den slagtede kylling bliver igen kontrolleret af en dyrlæge. Derefter starter opskæring og produktion af de kyllingeprodukter, som forbrugerne kender. Det kan være hele kyllinger, udskæringer, marineret kyllingekød og meget andet. Derefter bliver det sendt ud til supermarkederne og til hoteller, kantiner, restauranter osv.

Udover de kyllinger som danskerne spiser, både ude og hjemme, er der også en del, der bliver eksporteret til udlandet. Dansk kylling har nemlig særstatus, fordi branchen har arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella i mange år. Den gode kvalitet og høje fødevaresikkerhed gør dansk kylling meget populær i andre dele af verden.

Slagtekyllingernes foderforbrug spiller en stor rolle, når det kommer til udledning af drivhusgasser. Det er, ifølge livscyklusanalyser af slagtekyllingekød, dyrkningen og transporten af korn og soja der bidrager mest i forhold til udledning af drivhusgasser.
Det er derfor vigtigt at have en effektiv foderomsætning, så klimaet påvirkes mindst muligt.
Jo bedre foderudnyttelsen er, jo lavere er klimapåvirkningen. En høj foderudnyttelse opnås ved at have et meget højt sundhedsniveau og foder, der svarer præcist til dyrenes behov.
Sunde kyllinger vokser nemlig bedre og forbruger mindre foder.
I slagtekyllingeproduktionen bruges desuden en race, som er særligt god til at omsætte foderet til kød på kroppen. Kyllingerne spiser kun godt 1,5 kg foder for at vokse 1 kg, og det er hovedårsagen til, at kyllingekød er den kødtype med det laveste klimaaftryk.

Vandforbruget i den danske slagtekyllingeproduktion er væsentligt lavere end i øvrige sammenlignelige lande, som Sverige og Tyskland.

I Danmark er energiforbruget til f.eks. opvarmning og belysning i slagtekyllingeproduktionen markant under niveauet i forhold til sammenlignelige lande f.eks. Sverige og Tyskland.