Er cellulært kød fremtiden?

Fremtiden kalder på flere klimavenlige råvarer. Eksperter anbefaler grønnere kost, men hvordan kan vi arbejde med alternativer til de røde bøffer? Måske findes svaret i kunstigt fremstillet kød. I hvert fald er mulighederne mange – også når det kommer til lokale smagspræferencer. Disruptionekspert Lone Thier har set på mulighederne med cellulært kød.

Foto: Jez Timms via Unsplash

Cellulært kød er kunstigt fremstillet kød, der er skabt ved at omdanne celler fra f.eks. en ko. Faktisk kan én celle fra en ko blive til 10.000 kg cellulært kød. Der forventes derfor at være noget at hente på både klima- og bæredygtighedsfronten, hvis der skrues op for produktionen af cellulært kød.

Men smager det godt? Kan det leve op til forbrugernes krav og i sidste ende havne på tallerkenen? Angiveligt kan cellulært produceret kød fremstilles så det er tilpasset specifikke lokale smagspræferencer og næringsindhold, hvilket gør det fremadrettede arbejde med produktionen af cellulært kød interessant at følge.

Disruptionekspert, rådgiver og futurist, Lone Thier, gav på Fødevaredagen 2020 sit bud på, hvad mulighederne og fremtiden bringer med cellulært kød.

Det er der kommet en 40 min lang talk ud af samt en 2 minutters sammenklippet highlight video, som du finder her på siden, hvor du også kan downloade Lone Thiers præsentation fra dagen.

Download PDF her

Highlights

Se Lone Thiers fulde oplæg

Mette Jasper Gammicchia