Planteriget
Hvordan får vi flere planter på tallerkenen i professionelle køkkener? Det spørgsmål er udgangspunktet for Planteriget.
Interessen for planter vokser i restauranter, kantiner og storkøkkener, og mange professionelle køkkener efterspørger nye råvarer, ny inspiration og tættere kontakt til producenterne. Samtidig oplever mange producenter et behov for bedre indsigt i markedet og tættere relationer til dem, der køber og bruger råvarerne. Hver dag serveres mere end fire millioner måltider i private og offentlige køkkener. Alligevel fylder planter stadig mindre, end potentialet tilsiger. Danmark har stærke råvarer, dygtige producenter og et højt gastronomisk niveau, men udviklingen kræver, at flere aktører mødes på tværs af værdikæden. Planteriget samler derfor producenter, grossister, køkkenchefer, restauratører, indkøbere, destinationsaktører, undervisere og beslutningstagere omkring en fælles ambition om at styrke anvendelsen af planterige råvarer i foodservice.
Om Planteriget
Fra jord til bord
Bag ethvert måltid står mennesker, der dyrker råvarerne, udvikler sortimenterne, distribuerer varerne og tilbereder maden. Derfor inviterer projektet hele værdikæden med til bordet.
Download
Aktiviteter i Planteriget
Planteriget består af en række aktiviteter, der på hver deres måde skal samle branchen og skabe opmærksomhed om planterige råvarer og måltider.
Download
Summits
Fire summits danner rammen om Planteriget og samler professionelle fra hele værdikæden omkring aktuelle temaer inden for gastronomi, produktion og foodservice.
DownloadPå tværs af aktiviteterne i Planteriget mødes producenter, grossister, køkkener og andre fagfolk for at udveksle erfaringer, skabe nye relationer og diskutere fremtidens muligheder. Målet er at styrke forbindelsen mellem produktion og foodservice og skabe bedre forudsætninger for, at flere danske planter finder vej til professionelle køkkener. Planteriget skal bidrage til nye samarbejder, større forståelse for hinandens virkelighed og et stærkere grundlag for udvikling af planterige måltider.
Planteriget består af en række aktiviteter, der på hver deres måde skal samle branchen og skabe opmærksomhed om planterige råvarer og måltider. Til summits og stormøder mødes kokke, producenter, grossister, indkøbere, kommunikatører, destinationsaktører og beslutningstagere. Programmerne udvikles sammen med projektets samarbejdspartnere og kombinerer internationale perspektiver med danske erfaringer. Deltagerne møder nogle af branchens stærkeste profiler og får adgang til ny viden og relationer samt hører om konkrete eksempler fra praksis.
Målet er at skabe faglig fornyelse, styrke samarbejdet i værdikæden og gøre planter til en naturlig del af samtalen om fremtidens gastronomi.
Kommende aktiviteter
Grønt Symposium 9. november 2026 | Villa Copenhagen
Grønt Symposium samler 250 producenter, grossister, kokke, kommunikatører og andre fagfolk omkring temaer som grøntsagsproduktion, råvarekvalitet, menuudvikling, novel foods og gæsternes valg.
DownloadAfholdte aktiviteter
02.02.2026
Convergence 2026
Landbrug & Fødevarer var medvært for The, Plant-Based Future, en talk der blev afholdt hos SPORA i København som en del af det banebrydende internationale gastronomiske event CONVERGENCE.
Læs mere om Convergence 2026 Download
Årets grønne kantinemenu
Grøn Kantinepris sætter fokus på de kantiner, der lykkes med at skabe grøn gastronomi med høj faglig kvalitet. Prisen hylder de arbejdspladser og kantiner, der viser nye veje og inspirerer resten af branchen.
Læs mere om Årets grønne kantinemenu DownloadKontakt