Økologitur til faglærerne

Kom helt tæt på økologien i undervisning og praksis! Faglærerturen samler undervisere fra forskellige fødevareuddannelser. Programmet er skabt til faglærere, der ønsker at fordybe sig i økologiens praksis og teoretiske grundlag.

Kom helt tæt på økologien i undervisning og praksis 

10-15 faglærere fra landets fødevareuddannelser får muligheden for at deltage i en inspirerende 3-dages tur i økologi-Danmark. Her får deltagerne et unikt indblik i økologiens fortræffeligheder og udfordringer på tværs af værdikæden og mulighed for at arbejde med, hvordan økologien kan integreres i undervisningen på en praksisnær og engagerende måde.  

Styrk din faglighed og undervisning 

Faglærerturen samler undervisere fra forskellige fødevareuddannelser, herunder landbrug, kokkefag, slagteri, bagning, ernæring og service. Programmet er skabt til faglærere, der ønsker at fordybe sig i økologiens praksis og teoretiske grundlag, få indsigt i best practice-løsninger og styrke det tværfaglige samarbejde. Turen giver deltagerne konkrete værktøjer og viden, som de kan tage med tilbage til undervisningen og bruge til at inspirere deres elever. 

Formålet med turen er at bygge bro mellem de forskellige faggrupper i fødevarebranchen og skabe en dybere forståelse af økologiens rolle i en bæredygtig fødevareproduktion. Det er en oplagt mulighed for at udvide netværket, tilegne sig nye praktiske og teoretiske erfaringer samt udvikle undervisningsmaterialer, der kan styrke økologifokusset på erhvervsskolerne. 

Hvornår foregår det?

Turen afholdes i Nordjylland fra mandag den 8. september til onsdag den 10. september.

 

Hvordan kommer jeg afsted? 

Det er gratis at deltage, og Landbrug & Fødevarer sørger for forplejning, overnatning og et spændende program. Du ansøger gennem ansøgningsformularen nedenfor.

 

Bemærk venligst: For at sikre en bred faglig repræsentation af samtlige uddannelser, vil vi med afsæt i ansøgningerne udvælge 15 faglærere, der inviteres med på turen

Tidligere økologiske faglærerture

Ønsker du at blive klogere på vores arrangementer, så kan du herunder få et indblik i tidligere programmer for faglærerturene. Derudover kan du se, hvordan tidligere ture er foregået på vores Instagram

Kontakt

Chefkonsulent, Gastronomi & Foodservice

Anders Nicolajsen

+45 5364 5853 andn@lf.dk