Gris

Bæredygtig griseproduktion

Danmark er blandt de mest miljøeffektive, når det handler om produktion af grisekød. I dag produceres fx to slagtegrise med samme miljøbelastning, som én gris havde i 1985 – jf. figur 1. Som vist er udskillelsen af både kvælstof og fosfor halveret for hvert kg produceret grisekød, mens ammoniaktabet er faldet hele 73 %.

Det følgende beskriver og omtaler alene den miljømæssige bæredygtighed.

Avlsarbejde og konstant udvikling gør en forskel

Siden slut 80’erne er det blevet almindeligt at iblande enkelte aminosyrer i foder til grise, for på den måde at opnå et mere balancerede sammensat foder. Helt konkret har et foder i dag et meget lavere indhold af sojaskrå end tidligere. Gennem innovation og forskning ved man, at man kan reducere brugen af sojaskrå i foder, bl.a. ved at iblande enkelte aminosyrer. Fx indeholder et foder til slagtegrise i dag cirka 148 gram protein pr. foderenhed, mens indholdet i slut 80’erne var oppe på cirka 185 gram protein. 

Beregnes isoleret på effekt af aminosyrer, så vil en gris (avlsmæssigt: 2019-gris) som tildeles et 2019-foder udskille 31 procentenheder mindre totalt kvælstof end hvis samme gris fik tildelt et typisk foder fra slut 80’erne. Det tilsvarende tal for ammoniakfordampning er 36 procentenheder lavere for grisen på et 2019-foder, i forhold til at samme gris fik tildelt et foder fra slut 80’erne.

Avl for højere tilvækst og forbedret foderudnyttelse samt avl for flere fødte grise pr. kuld har ligeledes yderligere bidraget til den positive udvikling. 

Men også skift fra fast gødning og ajle til specielle  staldsystemer har tilsvarende reduceret ammoniaktabet.grise og produktion

Figur 2. Avl for flere levendefødte grise pr. kuld bidrager til endvikling med mindre resurseforbrug pr. produceret smågris. Hvis vi i 2019 avlsmæssigt stadig var på niveau med en ”1995-so”, skulle der i de danske stalde gå mere end 2 mio. årssøer i stedet for de nuværende godt 1 mio. årssøer, for at producere de 32 mio. smågrise i 2019.

Med hensyn til fosfor har en udbredt brug af enzymet ”fytase” bidraget til faldet i udskilt fosfor pr. gris. Det reducerede forbrug af kunstgødning og den øgede udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning har gjort, at landbruget siden 1990 næsten har halveret udvaskningen af kvælstof ud til vandmiljøet.

Klimaaftryk og griseproduktion

Klimagasser er en gruppe af luftarter, som omfatter kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) m.fl. Øges koncentrationen af disse luftarter i atmosfæren, får det samlet set jordens temperatur til at stige og dermed ændres klimaet på jorden. Når vi producerer fødevarer i form af mælk, kød, korn mv., udledes fx metan som bøvs fra mave- og tarmgas, når husdyrene fordøjer foderet, samt når husdyrgødningen opbevares i stalde og gødningslagre.

 

Fordeling af klima

For at dyrke korn på landbrugsjorden, er der behov for at tildele kvælstof i form af husdyrgødning eller handelsgødning for ikke at udpine jorden. En negativ sideeffekt af det tildelte kvælstof er, at der i jorden via biologiske processer sker dannelse af lattergas, som er en meget potent klimagas. Modsat binder planterne også kuldioxid via fotosyntese, hvilket samtidig er en del af klimaløsningen.

Produktion af foder på de dyrkede landbrugsarealer er en af de store kilder til emission af drivhusgasser ved animalsk fødevareproduktion. Som vist i figur 7 er foder fra de dyrkede arealer årsag til 71 % af det samlede klimaaftryk fra griseproduktionen i landmandsledet, før grisene leveres til slagtning. Det skyldes en negativ sideeffekt af at tildele kvælstof på arealerne, hvor der som følge af biologiske processer i jorden dannes lattergas (lattergas i jord dannes via nitrifikation af ammonium til nitrat eller ved denitrifikation af nitrat til frit kvælstof).

 

 

Reduktion af klimapåvirkning i grisestalden

Det er først og fremmest det foder fra de dyrkede marker, som grisene spiser og dernæst emission af metan fra de opbevarede husdyrgødninger, som er hovedkilden til emission af klimagasser ved produktion af grisekød. Det direkte energiforbrug i stalden har kun har ansvar for en mindre del af klimaftrykket.

Klimapåvirkningen fra grisestalde kan mindskes ved fx at praktisere hyppig gylleudslusning, hvilket bevirker at der udskilles mindre metan fra gyllen.

Teoretisk set vurderes det, at griseproduktionens emission af metan kan reduceres op til 22 procent, hvis hyppig udslusning praktiseres i 90 % af alle slagtesvinestalde. Isoleret set vil dette tiltag reducere landbrugets samlede emission med cirka 246 kt CO2-ækv., hvilket svarer til godt 2 % af landbrugets samlede emission af klimagas. Det er selvfølgelig ikke gratis og vurderes at ville koste erhvervet 15-18 mio. kr. årligt som følge af ekstra arbejdsforbrug. 

Derudover vil tiltag som valg af foderråvarer og mere optimal fodersammensætning til grisene samt nye moderne avlsmetoder bidrage til en løbende reduktion af klimapåvirkningen. Fx vil den årlige avlsfremgang løbende reducere det samlede foderforbrug for at producere en gris fra fødsel til slagtning.