
Kokkekonkurrencer
Dansk gastronomi er blandt verdens mest innovative og moderne. De stilsikre madhåndværkere i køkkenerne er eksperter i at stille sulten hos lokale gæster, turister og madanmeldere i en sådan grad, at det skaber genklang rundt på hele kloden. Michelin-stjernerne er kun blevet flere de seneste år, kravene er blevet større og det nyskabende arbejde med lokale råvarer er blevet et kendetegn for de danske køkkener. Det skal hyldes! Derfor er Landbrug & Fødevarer de stolte arrangører af de faglige kokkekonkurrencer ”Årets Ret med…”, der fejrer de gastronomer, kokke og restauranter der har skabt de mest unikke madoplevelser med gode råvarer.
I samarbejde med en række fonde afholder Landbrug & Fødevarer i 2022 konkurrencerne Årets Ret med Gris, Årets Ret med Fisk & Skaldyr samt den nye konkurrence Årets Ret med Økologisk Ost, der vil blive uddelt d. 28. november.
Du kan læse mere om de enkelte kokkekonkurrencer nedenfor og også selv indstille retter til de tre konkurrencer.