Fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed er en tillidssag og en grundpille i fødevareproduktionen.

Danmark er altid blandt de første lande, der tager EU-regler til sig, og faktisk er vi også blandt dem, der går forrest med nye tiltag. Og flere lande roser Danmark for arbejdet med at nedbringe forbruget af antibiotika og søger inspiration hos os i deres arbejde med at minimere antibiotikaforbruget.

Rapport: Antibiotikaforbruget er faldet

Sikkerheden er i top

Det skal naturligvis være så sikkert som overhovedet muligt at spise madvarer. Derfor arbejder hele den danske fødevareindustri – fra jord til bord – med at højne fødevaresikkerheden i hele kæden. Det gør de så godt, at Danmark ude i verden er kendt for en høj standard indenfor fødevaresikkerhed. Det betyder blandt andet, at:

Der er fastsat tilbageholdelsestider for, hvornår dyr, der har modtaget medicin, må sendes til slagtning og hvornår mælken må leveres til konsum. Myndighederne overvåger løbende, om tilbageholdelsestiderne overholdes, og det er yderst sjældent, at der findes tegn på overskridelser.
Salmonella i danske æg og kyllinger er stort set udryddet, hvilket blandt andet skyldes, at Danmark har verdens skrappeste salmonella-kontrolprogram. Det betyder, at det nu er trygt at spise danske, friske æg på fx tatar. I 2018 fik ingen danskere salmonellainfektion fra hverken dansk kylling eller danske æg.
Det er altid muligt at spore, hvor et dyr har været. I Danmark er alle husdyr nemlig registeret i et CHR-register, som følger dyret livet igennem. Det bliver meldt ind til CHR-registeret, hver gang et dyr bliver flyttet – fx i forbindelse med salg eller slagtning.
Udskrivning af antibiotika er receptpligtig. Det betyder, at det skal være en dyrlæge, som har besluttet, at dyrene skal have antibiotika.

Den samlede indsats skal sikre, at fødevarer ikke indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller uønskede reststoffer.

Læs mere om fødevaresikkerhed i madvarer

Gris

De danske myndigheder og griselandmænd arbejder hele tiden for, at det altid er sikkert at spise grisekød.

Danmark har sammen med de andre skandinaviske lande en meget restriktiv antibiotikapolitik.
Dansk grisekød undersøges som et led i EU-lovgivningen løbende for indhold af uønskede stoffer. Dansk grisekød har en lav forekomst af salmonella. Det skyldes blandt andet, at alle producenter og slagterier er en del af et fuldt integreret salmonella-overvågningsprogram.
Vi registrerer, hvor meget antibiotika, der anvendes i hver eneste besætning. Det er enestående set i internationalt perspektiv.
De dyr, der har været syge og har fået medicinbehandling, skal tilbageholdes. Det betyder, at de ikke må leveres til slagtning, før tilbageholdelsestiden er gået. Denne procedure sikrer, at der ikke er medicinrester er i kødet.

Forbrugerne skal oplyses: Flere år før forventet er danske griselandmænd i mål med at sænke antibiotikaforbruget med 20%. Men ved forbrugerne det?

Dyk også ned i fødevaresikkerhed for grøntsager

Kylling

Hele slagtekyllingebranchen prioriterer fødevaresikkerhed rigtig højt. Det betyder blandt andet, at:

Den danske kyllingeproduktion har et meget lavt antibiotikaforbrug sammenlignet med de fleste andre lande.
Dansk kylling undersøges som et led i EU-lovgivningen løbende for indhold af uønskede stoffer.
Avancerede sporbarhedssystemer betyder, at man kan følge kyllingerne hele vejen tilbage i produktionskæden.
Der er iværksat omfattende handlingsplaner mod både salmonella og campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. Indsatsen har medført, at dansk kylling har en meget lav forekomst af salmonella og campylobacter, sammenlignet med andre lande i EU.
I 2018 fik ingen danskere salmonellainfektion fra hverken dansk kylling eller danske æg.
Der sikres en god hygiejne og en høj fødevaresikkerhed gennem hele slagteprocessen, blandt andet ved at følge udførlige manualer og egenkontrol.

Danske æg og kyllinger er nu fri for salmonella

Okse og kalv

Der bliver gjort mange tiltag i produktionen af okse- og kalvekød, som skal sikre, at fødevaresikkerheden er i top. Blandt andet gælder det, at:

Danmark er blandt de lande i verden, hvor forbruget af medicin til kvæg er lavest.
Vi registrerer, hvor meget antibiotika hvert eneste dyr får. Det er enestående set i internationalt perspektiv.
Sporbarheden er i top. Dansk oksekød kan altid spores tilbage til det kvægbrug, hvor dyret kom fra.
Der er vedtaget et saneringsprogram som skal gøre Danmark fri for Salmonella Dublin. Danmark et det eneste land i verden med et aktivt og målrettet saneringsprogram for Salmonella Dublin.
Danske og nordiske kreaturer har verdens bedste sundhedsstatus.
Danmark var et af de første lande i EU til at blive klassificeret som et land med en ubetydelig risiko for BSE (kogalskab).
De dyr, der har været syge og har fået medicinbehandling, må ikke sendes til slagtning, før tilbageholdelsestiden er gået. Det er den tid, der går, før den anvendte medicin er udskilt af dyret igen. Denne procedure sikrer, at der ikke er medicinrester er i kødet.

Læs mere om fødevaresikkerheden ved opdræt af kalve- og oksekød i Danmark

Bliv klogere på hvordan sporbarheden sikres i produktionen af okse- og kalvekød

Benchmark - Gris

Få et overblik over forskellene i produktionen af grise i en række europæiske lande.
Benchmark-analysen har til formål at skabe synlighed om produktionsforholdene på tværs af grænser i EU. Vælg det emne, der interesserer dig og markér derefter hvilke lande du vil sammenligne.

DANISH er en ordningen som sikrer og dokumenterer, at danske besætninger med grise lever op til dansk lovgivning og branchekrav med særlig fokus på god dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed og en klar sporbarhed.

Vælg kategori

Vælg Emne

Vælg land

Benchmark - Gris | Kvalitet og kontrol Sundhed og medicinanvendelse Foder Staldindretning og dyrevelfærd Miljø Transport Fødevaresikkerhed Forhold på slagteri | Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige - Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Kvalitetssystem	DANISH Produktstandard (QSG) (QSG siden 1995, certificering siden 2007)	Produktstandard for englandsgrise (siden 1998)	The Red Tractor scheme (siden 2000)	Grundcertificering Gris (siden 2010)	IKB Varken (siden 1995)	Certus (siden 1999)	PQS (siden 2009)	Grundcertificering Gris (siden 2010)
Dækning	95 % af produktionen. Heraf 15 % under UK-produktionen.	15 % af produktionen	Ca. 90 % af produktionen	Ca. 95 % af produktionen	Ca. 99 % af produktionen	Ca. 40 % af produktionen	Under 5 % af produktionen	100 % af svineproducenterne. Slagterier accepterer ikke grise, der ikke er certificeret.
Identifikation og sporbarhed	CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Flytteregister Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise.	CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Flytteregister Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise.	CPH-nummer Tatovering på skuldre eller godkendte øremærker On-farm flytteregistrering kræves I UK slagtes kun engelske grise	QS-ID Øremærker Leverandørnummer I Tyskland slagtes primært QS-grise (f.eks. tyske, danske og hollandske).	UBN-nummer Øremærker Flytteregister ved identifikation gennem registreringssystem I Holland slagtes overvejende hollandske grise.	System af CHR-type Øremærker I Belgien slagtes overvejende belgiske grise.	System af CHR-type Øremærker I Polen slagtes både polske og udenlandske dyr.	Øremærker Leverandørnummer I Sverige slagtes kun svenske grise.
Audits	Uafhængig tredjepartskontrol hvert eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Kan ske uanmeldt med en varsling på maksimum 48 timer.	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Heraf 10 % uanmeldte kontrolbesøg. Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt i 5% af besætningerne).	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år.	Uafhængig tredjepartskontrol hvert, hvert 2. eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Producenter kan vælge mellem: 1. Uanmeldt ordinær kontrol (48 timers varsel) 2. Anmeldt ordinær kontrol + et uanmeldt spot-audit ind imellem to ordinære.	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år (risikobaseret).	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Uanmeldt audit (48 timers varsel).	Myndighedskontrol i 5 % af besætningerne pr. år. Udvælgelsen af disse besætninger er 50% simpel tilfældig udvælgelse og 50% baseret på risikoanalyser og klassificering af besætninger.	Egenrevision hvert år og uafhængig tredjepartskontrol minimum hvert 2. år. Stikprøvekontrol i 5 % af besætningerne.

Parameter	Danmark -DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Sundhedsrådgivning	Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner.	Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner.	Krav om kvartalsvise dyrlægebesøg.	Krav om 2 årlige dyrlægebesøg eller 1 besøg pr. slagtesvineperiode.	Krav om sundhedsrådgivningsaftale. Alle svineproducenter skal have en aftale med en besætningsdyrlæge. Dyrlægen skal besøge besætningen hver måned og lave en rapport efter besøget. Alle besætninger skal have en sundhedsplan og en besætningsspecifik behandlingsplan, der skal opdateres mindst én gang om året.	Krav om dyrlægebesøg hver fjerde måned for sygdomsovervågning. Rapporter registreres i den elektroniske I&R-database Sanitel. Den frivillige ordning med et veterinært sundhedsprogram kræver dyrlægebesøg hver anden måned af den samme dyrlæge, som kommer hver fjerde måned. For Certus-besætninger er veterinært sundhedsprogram obligatorisk.	Ingen specifikke regler. Dyrlægebesøg ved behov.	Ved alle landbrug, der har betinget medicin, er der krav om dyrlægebesøg hver 5. uge.
Sundhedsstatus	Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk. Danmark har Trikinfri-status.	Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk. Danmark har Trikinfri-status.	Sundhedsplan kræves på besætningen. Kvartalsvis dyrlægerapport indsendes til certificeringsorganet	Ingen central sundhedsovervågning.	Central overvågning ved Central Veterinary Institute (Wageningen UR) og GD Animal Health.	Ingen central sundhedsovervågning.	Ingen central sundhedsovervågning.	Sverige er fri for PRRS.
Udskrivning af medicin/antibiotika	Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning.	Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning.	Dyrlæger må gerne sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af besætningsdyrlægen.	Dyrlægen kan sælge medicin. Der kan kun udskrives antibiotika til 7 dage. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen må ikke sælge medicin. Medicin skal købes igennem apoteket. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.
Registrering af medicinforbrug	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Produzenten haben den Arzneimittelverbrauch ihres Bestands zu registrieren und dokumentieren.
Overvågning af medicinforbrug	Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau. Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten.	Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau. Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten.	Central overvågning, men forslag om individuel overvågning på besætnings-/dyregruppeniveau er under overvejelse. Dokumentation af medicinforbrug skal gemmes i fem år.	Central overvågning. Der er i 2015 indført overvågning på besætningsplan.	Forbruget per besætning og aldersgruppe registreres i central database på besætningsejer- eller dyrlægeniveau.	Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsplan.	Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsplan.	Central overvågning, men ikke på dyregruppe-, besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Apoteket registrerer al den medicin, der ordineres og afrapporterer statistikken årligt.
Totalforbrug af antibiotika - alle kødtyper (2012)	44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	62,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	179,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	69,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	156,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	151,2 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	12,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Fremstilling/Produktion	Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg.	Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg.	Færdigfoder må kun købes af UFAS (Universal Feed Assurance Schemes) godkendte foderstofforretninger. Råvarer skal være fra FEMASgodkendt leverandør. Hjemmeblandere skal følge ‘Industry Code of Practice’ for fodring på landbrug.	Foder må kun købes fra QS-godkendte foderstofvirksomheder.	Foder må kun købes fra GMP+ godkendte foderstofvirksomheder.	Foder må kun købes fra GMP+ og FASFC-godkendte foderstofleverandører.	Offentlig kontrol.	Offentlig kontrol af svenske foderstofvirksomheder. Myndighedskontrolfrekvensen afhænger af risikogruppe og varierer mellem én inspektion hvert 10. år til 18 inspektioner årligt.
Kød og benmel	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt
Blodprodukter	Tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt
Animalsk fedt	Tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt
Antibiotiske vækstfremmere	Ikke tilladt siden 2000.	Ikke tilladt siden 2000.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 2004.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 1986.
Bi-produkter fra catering, madaffald etc.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.
GMO/GVO	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt. Der findes områder, hvor foderet er GMO-frit.
Proteinkilder/sammensætning af foder	Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.	Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.	Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.	Tilladt, men kun i besætninger udelukkende med svineproduktion.	Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.	Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.	Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.	Tilladt. Der er en grænseværdi for iblanding af fiskemel i slagtesvinefoder.

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Drægtige søer	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger.	Løsgående fra fravænning til 7 dage før forventet faring. Mindst 2,8 m mellem stisider, ved 6 eller færre søer/sopolte dog mindst 2,4 m. Omkring 40 % af søerne er udendørs.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider eller mindst 2,4 m mellem stisider ved grupper med mindre end 6 grise.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider.	Søer og gylte skal være løsgående. Mindst 2,8 m mellem stisider.
Diegivende søer/farestier	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Søer og gylte skal være løsgående i farestien. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde.
Fravænning af pattegrise	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage, ved batch produktion 21 dage.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage.
Beskæftigelses- og rodemateriale	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale. Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet.	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale. Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet.	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Kæder alene er ikke tilladt.	Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt.	Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt. En enkelt kæde er utilstrækkeligt.	Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale som f.eks. halm, fodbolde, kæder etc. Brug af bildæk og behandlet hårdt træ er forbudt.	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok.	Alle svin skal have daglig adgang til halm og strøelse.
Gulv til smågrise og slagtesvin	I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet.	I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet.	Fuldspaltegulve tilladt forudsat at spaltebredde og bredden af spalteåbninger overholdes.	Fuldspaltegulve tilladt.	Krav om 40 % fast gulv til smågrise og slagtesvin.	Fuldspaltegulve tilladt.	Fuldspaltegulve tilladt.	Fuldspaltegulve er forbudt. Mindst 2/3 af gulvet skal være fast gulv.
Overbrusning	Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem.	Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem.	Ingen krav	Ingen krav	Ingen krav	Ingen krav	Ingen krav	Krav om overbrusning i slagtesvinestalde.
Sygestier	Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling.	Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling.	Krav om sygestier. Krav om isolering af dyr med infektionssygdomme.	Krav om sygestier. Syge eller tilskadekommende dyr skal isoleres i en sti med tør eller bekvem strøelse.	Krav om sygestier. Sygestierne skal være godt ventilerede og skal være varme og tørre.	Krav om sygestier, men ingen specifikke regler.	Krav om sygestier, men ingen specifikke regler.	Krav om sygestier. Sygestierne skal være temperaturregulerede.
Kastrering	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Følger EU-lovgivningen Kastration er ikke tilladt efter Red Tractor standarden. Ifølge UK-lovgivningen er kastration dog tilladt op til syvende levedøgn.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Senere kastration skal udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Fra 2016 er det forbudt at kastrere uden anvendelse af lokalbedøvelse.
Halekupering	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 3 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 4 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 3 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen.	Ikke tilladt
Reduktion af tænder	Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første tre dage efter fødsel.	Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første tre dage efter fødsel.	Tandslibning og - klipning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandslibning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel.	Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første syv dage efter fødsel.

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Tilførsel af nitrat (N)	140 kg N/ha	140 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha, dog maksimalt 22 kg P/ha som gennemsnit over 5 år
Opbevaring af gylle	Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag.	Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag.	Opbevaringskapacitet til 6 måneders produktion.	Opbevaringskapacitet til 6-9 måneders produktion, afhængig af region.	Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.	Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.	Opbevaringskapacitet til min 4-6 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.	Opbevaringskapacitet til min. 6-10 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket.
Foderudnyttelse: Omfatter foder til smågrise og slagtesvin, Kg foder/kg tilvækst (Interpig 2014 samt egne beregninger)	2,48	2,48	2,38	2,61	2,44	2,71	-	2,69
Gylleudbringning/udnyttelse af næringsstoffer	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %.	Gylle må udbringes mere eller mindre hele året, undtagen fra 1. august til 1. november. England har handlingsprogram med krav om udnyttelse af husdyrgødning for svinegylle: 35 % fra 2012.	Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til 15. september. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. januar til 1. september. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype.	Udbringning af gylle/husdyrgødning må finde sted fra d. 1. marts til d. 30. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. marts til 1. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 29-95 % afhængig af afgrødetype og tidspunkt for udbringning.

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Kontrol	Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’.	Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’.	Vognmænd skal være certificeret efter ABP Livestock Transport Standard.	Vognmænd skal være certificeret efter QS-transportstandard.	Vognmænd skal være certificerede efter IKB-transportstandard.	Vognmænd skal være certificeret efter Certus-/ CodianPlus-transportstandard.	Myndighedskontrol.	Myndighedskontrol.
Krav til indretning af lastbil	Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet.	Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet.	RTA Dyretransport Program. Regler baseret på EU lovgivning.	Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.	Enkelte krav udover EU-lovgivning, f.eks. GPS på alle transporter.	Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.	Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.	Mekanisk temperaturregulering ved høje udendørstemperaturer.
Gruppehåndtering af slagtesvin under transport	Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis.	Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis.	RTA Dyretransport Program. Arealkrav ifølge EU lovgivningen. BMPA-standards kræver transport i grupper som på gården.	Grisene blandes. Der er maksimumgruppestørrelser for transport af smågrise (op til 120 for 10 kg grise og maks. 35 op til 30 kg).	Transport i peer-grupper. Ingen blanding.	Det anbefales, at grisene transporteres stivis.	Grisene blandes.	Grisene blandes.
Uddannelse af vognmænd/chauffører (Kompetencebevis)	Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005.	Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005.	RTA Dyretransport Program. Krav om uddannelse via EU lovgivning	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2005.
Dødelighed under transport	0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin)	0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin)	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	0,03 % i 2013-2015 (gælder for slagtesvin og søer)

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Salmonellaovervågning	Obligatorisk national handlingsplan siden 1993. Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning.	Obligatorisk national handlingsplan siden 1993. Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning.	Salmonellaovervågning skal være del af besætningers veterinære sundhedskontrolprogram.	Overvågning via QS-systemet. Omfatter overvågning af foder, slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning.	Overvågning via IKB-systemet. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning.	Obligatorisk national handlingsplan indtil april 2015 (via lovgivning). Handlingsplanen er dog stadig obligatorisk for Certus certificerede besætninger. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning.	Både EU-godkendte og ikke EU-godkendte slagterier skal have overvågning af forekomst i det ferske kød.	Obligatorisk national handlingsplan. Omfatter overvågning af foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Sverige har 0-tolerance mod Salmonella.
Forekomst af salmonella (fersk svinekød)	Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren. I 2014 var forekomsten 0,98 %.	Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren. I 2014 var forekomsten 0,98 %.	Ifølge EFSA-rapport (2008) var der (før køling) salmonella på 13,5 % af slagtekroppene. Slagterierne undersøger fortsat for salmonella, men nyere data er ikke tilgængelige.	Resultater ikke tilgængelige. Tyskland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse fra 2008.	Resultater ikke tilgængelige. Holland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse fra 2008.	Resultater ikke tilgængelige. Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 18,8 % (før kølning).	Resultater ikke tilgængelige. Men ifølge EFSA var forekomsten i 2008 1,3 % (før kølning).	0-tolerance og dermed ingen forekomst af Salmonella i fersk kød. Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 0 %.
Reststofovervågning	Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester.	Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.
Forekomst af reststoffer - antal positive prøver (National Residue Monitoring Plans, Commission Staff Working Paper, 2010)	Fødevarstyrelsen (2013) Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 2 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0	Fødevarstyrelsen (2013) Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 2 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 4 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 282 Antibiotika (B1): 5 Forbudte stoffer (A6): 2 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 9 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 29 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0		Væksthormoner (A3): 4 Tungmetaller (B3c): 4 Antibiotika (B1): 5 Forbudte stoffer (A6): 2 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 0 Forbudte stoffer (A6): 1 Pesticider (B3a): 0

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Opstaldning	Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr).	Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr).	RTA Meat Processing Program (British Quality Assured Pork - BQAP) og opstaldning i grupper som på gården. Nogle slagterier har gruppevis håndtering. BMPA-standards kræver CCTV-overvågning af staldene.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.	Opstaldning i peer-grupper. Ingen blanding.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.
Uddannelse af staldpersonale	Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.	Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.	RTA Meat Processing Program (British Quality Assured Pork - BQAP). Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra 2013.	Uddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne i loven the Infection Protection Act, og denne uddannelse skal dokumenteres. Sådanne kurser skal iscenesættes mindst en gang om året i QS-ordningen.	Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.