6 om dagen

Danskerne får for lidt frugt og grønt til dagligt – især indtagelsen af grøntsager er for lille.

Rådet om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen er et af de ældste, stadigt eksisterende, kostråd i Danmark.

I 2012 overtog frugt- og grønterhvervet ansvaret for kampagnen 6 om dagen. Formålet med kampagnen er at øge danskernes daglige indtag af frugt og grønt. Selvom danskernes indtag er steget, spiser vi stadig ikke nok frugt og grønt.

En dansker spiser i gennemsnit 430 gram frugt og grønt om dagen, og det er især de fine grøntsager som agurk og tomat, som er favoritterne. Danskerne bør dog i højere grad prioritere de grove grøntsager og blive bedre til at variere. Derfor er kampagnen '6 om dagen' stadig meget relevant.

6 om dagen anbefalingen
6 om dagen svarer til ca. 600 g frugt og grønt. Mindst halvdelen af dine 6 om dagen skal være grøntsager og gerne de grove som fx kål, bønner og rodfrugter.
Frossen frugt og grønt er lige så sundt som friskt, og tæller også med i dine 6 om dagen.
Juice tæller kun for 1 af dine 6 om dagen.
Nødder, tørret frugt, kartofler, svampe og oliven tæller IKKE med i dine 6 om dagen. 

Læs mere om 6 om dagen

Fordelene ved at spise frugt og grønt
Frugt og grønt har et højt indhold af vitaminer og mineraler, som er med til at holde mennesket sundt og raskt.
Derudover er de rige på kostfibre, som indeholder få kalorier, og giver en god mæthedsfornemmelse. Og det gør det nemmere at undgå overvægt.

Læs mere om ernæring


Fire råd til at spise mere grønt