Æg: Næsten alt i én skal
Vi dykker ned i, hvordan produktionen af æg foregår, hvad forbrugerne synes om æg og hvordan de kan bruges i foodservice.
Har du styr på de fire forskellige produktionsmetoder der er ved æg? Ellers kan du læse om dette her på siden og blive klædt på til at vejlede dine gæster og kunder i ægge-junglen. Du kan også læse om forbrugernes forhold til æg. Når der produceres æg, lægges der vægt på god kvalitet. I alle dele af produktionen fra gård til butik er der nemlig et stort fokus på biosikkerhed, hygiejne, fødevaresikkerhed og sporbarhed.
Et indblik i produktionen
Vidste du, at det tager 24-26 timer at danne et æg? Og at en høne i gennemsnit lægger 310 æg på et år? Dyk ned i, hvordan ægproduktionen foregår.
I Danmark skal alle æg, du køber i butikkerne, være stemplet med en kode. Det betyder, at ægget kan spores hele vejen tilbage til landmanden.
Det første tal i koden angiver produktionsformen, bogstaverne angiver produktionslandet (f.eks. DK) og de sidste tal er landmandens nummer (CHR-nummer).
Produktionsform
0 = Økologiske æg
1 = Frilandsæg
2 = Skrabeæg
3 = Buræg
Få styr på alle led i ægproduktionen nedenfor.
I Danmark starter produktionen af æg med hønernes forældre, der importeres som daggamle kyllinger til Danmark direkte fra udenlandske avlsfirmaer.
Forældredyrene producerer de befrugtede æg, der efterfølgende udruges på et rugeri i Danmark.
De befrugtede æg samles sammen og køres på rugeri. Rugeriet står for at udruge de befrugtede æg. Det foregår i rugemaskiner. Æggene udruges i 18-19 døgn i rugemaskiner og de sidste 2-3 døgn i klækkemaskiner. I Danmark udruges der mere end 6 mio. kyllinger om året. De nyklækkede kyllinger sorteres og optælles på rugeriet.
Hanekyllingerne aflives og bruges f.eks. som foder til rovfugle og krybdyr. Hønekyllingerne transporteres ud til en landmand, der har specialiseret sig i opdræt af kyllinger i deres første 16 leveuger.
De daggamle kyllinger bliver sat ind i en stald, hvor de lærer at drikke af vand-nipler, finde foder og bevæge sig rundt i stalden. Unge økologiske høner skal også have adgang til udeareal, når de har fået fuld fjerdragt. De unge høner kaldes for hønniker. Når de er omkring 16 uger gamle flyttes videre fra opdrætteren til de landmænd, der producerer æg. I æglæggerstalden skal hønniken kønsmodnes, blive til en høne og starte den naturlige produktion af æg. Fra hønen er ca.20 uger gammel og et års tid frem, vil den producere æg. En høne lægger næsten et æg om dagen.
Hønerne flytter ind, når de er er ca. 4 måneder gamle og de begynder at lægge æg få uger efter. Tidspunktet afhænger af flere faktorer, bl.a. genetik, ernæringstilstand, temperatur og lysstyrke. Hver høne lægger næsten et æg om dagen.
Æggene samles sammen hver dag. Det sker automatisk på et transportbånd. Landmanden har et rum, hvor æggene pakkes på bakker og derefter opbevares i kølerum.
Mindst 2 gange om ugen henter pakkeriets lastbil æggene.
Når hønerne er ca. 80 uger gamle, udskiftes de med nye høner i stalden. De gamle høner sendes enten til et slagteri eller aflives i et specielt bygget anlæg (Chickpulp), der omdanner hønerne til minkfoder.
På pakkeriet bliver æggene anbragt på transportbånd, hvor knækkede og snavsede æg sorteres fra. Æggene gennemlyses for at se, om der skulle være fejl inde i æggene. Æg med fejl sorteres fra. Æggene vejes og sorteres i fire forskellige vægtklasser: Small, medium, large eller X-large. Hver enkelt æg stemples med en kode, så det er muligt at spore ægget tilbage til den enkelte producent. Æggene pakkes derefter i bakker som forsynes med pakkedato og mindste holdbarhedsdato. Derefter sendes de ud til butikkerne.
Hele vejen fra landmanden til pakkeriet og videre ud i butikken opbevares æggene på køl. Det sker for at sikre, at æggenes gode kvalitet bevares bedst muligt.
De fire produktionsgrene
Der produceres æg efter fire forskellige produktionsformer: bur, skrab, friland og økologi. Bliv klogere på forskellene nedenfor, så du er klædt på til at informere dine kunder og gæster.
En klima-effektiv ægproduktion
Til at vurdere en fødevares klimaaftryk bruges en livscyklusanalyse. Det betyder, at der laves en vurdering af klimabelastningen fra "vugge til grav". Her er både selve produktionen, belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv. medtaget.
Der udledes kun ca. 2,0 CO2 ækvivalenter per kilo æg der produceres. Det betyder, at æggets klimaaftryk er lavt sammenlignet med andre proteinholdige animalske fødevarer. Producenter og virksomheder arbejder løbende på at gøre ægproduktionen endnu mere klima-effektiv på tværs af alle fire produktionsformer.
I Danmark produceres og sælges flest skrabeæg, dernæst økologiske æg, så buræg og færrest frilandslæg. Bliv klogere på produktionsformerne her.
Skrabeæg produceres af høner, der lever frit indendørs i stalde.
Krav til produktion af skrabeæg
-
Der skal være rede, sandbad og siddepinde.
-
Der er krav om døgnrytme (dvs. at der er perioder med henholdsvis lys og mørke)
-
Hønerne næbtrimmes ikke
-
Hønerne kan bevæge sig frit rundt i stalden
-
Der er mellem 3.000-15.000 pr. flok. og der må max. være 9 høner pr. m2
Produktivitet
-
En skrabehøne lægger æg i ca. 412 dage, hvorefter den slagtes.
-
I løbet af dens levetid lægger hønen ca. 365 æg.
-
For hvert kilo æg den lægger, spiser den ca. 2,1 kg foder.
Økologiske æg produceres af høner der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørsarealer.
Krav til produktion af økologiske æg
-
Der skal være rede, sandbad og siddepinde.
-
Der er krav om døgnrytme (dvs. at der er perioder med henholdsvis lys og mørke)
-
Hønerne næbtrimmes ikke
-
Hønerne kan bevæge sig frit rundt i stalden
-
Hønerne har adgang til udeareal
-
Der er krav om vinduer i staldene
-
Hønerne skal have økologisk foder og grovfoder
-
Der må max. være 3.000 pr. flok. og der må max. være 6 høner pr. m2 indendørs og der skal være 4m2 pr. høne udendørs.
Produktivitet
-
En økologisk høne lægger æg i ca. 397 dage, hvorefter den slagtes.
-
I løbet af dens levetid lægger hønen ca. 336 æg.
-
For hvert kilo æg den lægger, spiser den ca. 2,3 kg foder.
Buræg produceres af høner i berigede bure. De berigede bure er lovkrav i Europa, men ikke i resten af verden, hvor der er andre regler. I Danmark har vi kun en begrænset produktion af buræg, da disse stort set ikke længere sælges i detailhandlen.
Krav til produktion af buræg
-
Der skal være rede, sandbad og siddepinde.
-
Der er krav om døgnrytme (dvs. at der er perioder med henholdsvis lys og mørke)
-
Hønerne næbtrimmes ikke
-
Der må max. være 10 høner i en flok og max. 13 høner pr. m2
Produktivitet
-
En burhøne lægger æg i ca. 418 dage, hvorefter den slagtes.
-
I løbet af dens levetid lægger hønen ca. 380 æg.
-
For hvert kilo æg den lægger, spiser den ca. 1,9 kg foder.
Frilandsæg produceres af høner, der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørsarealer.
Krav til produktion af frilandsæg
-
Der skal være rede, sandbad og siddepinde.
-
Der er krav om døgnrytme (dvs. at der er perioder med henholdsvis lys og mørke)
-
Hønerne næbtrimmes ikke
-
Hønerne kan bevæge sig frit rundt i stalden
-
Hønerne har adgang til udeareal
-
Der er mellem 3.000-15.000 pr. flok. og der må max. være 9 høner pr. m2 indendørs og der skal være 4m2 pr. høne udendørs.
Produktivitet
-
En frilandshøne lægger æg i ca. 404 dage, hvorefter den slagtes.
-
I løbet af dens levetid lægger hønen ca. 346 æg.
-
For hvert kilo æg den lægger, spiser den ca. 2,2 kg foder.
