Invitation til netværksdebat og smagsoplevelser

Til dig som gerne vil spise mere grønt og mindre kød - tilmeld dig "Okse på Dagsorden" eventet og bliv klogere på okse- og kalvekød ift. velsmag, ernæring og genkendelighed.

Der er fokus på oksekød som et smagfuldt bidrag til det grønne køkken, når branchearrangementet “Okse på Dagsordenen” løber af stablen for første gang til tre store events henover året. Her inviteres alle, der arbejder professionelt med mad, kød og den grønne dagsorden til et fagligt branchearrangement fyldt med smag, debat, netværk og meninger. 

Det handler om at få flere danskere til at spise mere grønt – samt at gøre brug af alt det oksekødet kan, selv i små mængder

Første gang branchearrangementet “Okse på Dagsordenen” blev afholdt var under Madens Folkemøde på Lolland fredag 2. juni, hvor 200 gæster samles i den smukke lade på Engestofte Gods. 

Anden gang der var "Okse på Dagsorden" var under Copenhagen Cooking & Food Festival d.21.august. Trine Krebs, Grøn Chef i Food Organisation of Denmark, stod klar til at styre både debat og oplæg, mens kokkene Dak Wichangoen fra historiske Sjette Frederiks Kro og Kamilla Seidler fra Restaurant Lola stod bag forplejningen. Sammen har de to kokke udviklet tyve opskrifter, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen og mindre, men bedre oksekød giver velsmag, ernæring og genkendelighed til alle de danskere, som gerne vil spise mere grønt og mindre kød. 

Landbrug & Fødevarer var repræsenteret med oplæg af sensoriker Agnes Qvortrup, der delte den nyeste viden om okse- og kalvekødets sensoriske egenskaber i grønne måltider.

 

 

Se programmet fra det seneste event ved Copenhagen Cooking.

 

Vil du vide mere om okse- og kalvekød? Så nørd ned i okse- og kalvekød i køkkenet

Vil du sikre dig en plads ved det tredje og sidste event i rækken til vinter? 👇

Så tilmeld dig Gode Råvarers nyhedsbrev her og hold dig opdateret med invitationen.