Når frugt ikke ”bare” er frugt

Måske vi skulle kigge indad? Ønsker vi virkelig, at vores frugt er fejlfri, at vores frugt har den rigtige farve, og at vores frugt er sprøjtet med bl.a. kobber?
Hvorfor er vi så hysteriske, når det kommer til en lille fejl på æblet, en lille skønhedsplet, når vi i dagens Danmark fortæller os selv, at vi er gode nok, som vi er. Hvad er forskellen?

2005 var det år, Allesø Frugtplantage ændrede filosofi - de ville være økologiske!

Når man træder ind på Allesø Frugtplantage, bliver man først taget imod af gårdens søde hund, hvorefter man bliver budt hjertelig velkommen af ejeren Henning Bæk Hansen, der kommer glad og smilende imod én.

Allesø Frugtplantage består af 35 hektar land, hvor der dyrkes æbler, pærer og som noget nyt også blommer.

Da Henning gik på højskole, ændrede han sit syn på fødevarerne, og han besluttede sig for, at han ville indføre ”råvarer uden kemi”.

Efter noget tid talte han med en hollandsk mand, som selv dyrkede økologisk frugt – og det var denne mand, der gav ham modet og troen på, at det kunne lade sig gøre.

Hvis man ønsker at ændre sin produktion fra konventionel til økologisk, skal man være opmærksom på, at det kun er tilladt at bruge svovl og bagepulver til at bekæmpe skadedyr.
I forhold til EU er det i Danmark ikke lovligt at bruge kobber i æbleproduktionen, ligesom det også er forbudt at tilsætte stoffer og kemikalier i foderet til dyrene.

Dog er det ikke noget, der kan ændres fra dag til dag, da det f.eks. tog ti år, før bagepulveret blev godkendt som bekæmpelsesmiddel. Da det så endelig blev godkendt, var der ingen, der turde investere i bagepulveret som bekæmpelsesmiddel.

Hvis man som Henning vælger at bruge svovl eller bagepulver til bl.a. at bekæmpe skurv eller bakterier, skal man dog vide, hvordan bagepulveret og svovlen reagerer og virker, før man begynder at behandle med disse midler, da bagepulveret skal have regn først, mens svovlen kan kommes på før eller efter regn, da svovlen optages ligesom salt.

Det er i dette tilfælde vigtigt at prioritere og sikre, at æblerne ikke ændrer smag, farve eller konsistens.

Når vi danskere køber æbler, bliver det hyppigst de kendte mærker som Pink Lady, Discovery, Rød Gråsten og Ingrid Marie. Men Henning fortalte, at der findes mange andre gode sorter som Santana og Pigeon, og hvis bare folk vidste, at disse er lige så gode, eller måske endda bedre end Pink Lady, så ville det blive meget nemmere at dyrke økologiske frugter.

Vi havde en rigtig god debat med Henning og talte bl.a. om muligheden for at indføre en farvekode, så folk kan se, hvor på skalaen de forskellige æbler ligger, når det kommer til smag og sødme. På den måde kan folk lære andre og nye sorter at kende, og dermed bliver det også nemmere at købe lokalt dyrket frugt.

Vi talte også med Henning om madspild, da det er noget, vi i dagens Danmark er begyndt at fokusere meget på. Henning fortalte, at hvis et æble er meget dårligt, får hans grise det, men hvis det bare har en lille plet, laver han det til most. Desværre kan han ikke sælge det i butikkerne, da ingen vil købe et æble, der har en lille skønhedsfejl – og ja, trods de små fejl, smager hans most guddommeligt, og nej, det kan ikke smages, akkurat ligesom det heller ikke kan smages på et økologisk friskt æble.

Som Henning sagde: ”Kunderne er forvænte, ingen fejl, samme smag og samme form. Et skrumpet æble har mere smag end et friskt æble, så hvorfor smide det ud?”