Øko-kyllinger fra Højskred på Fyn

Som ung studerende er jeg vant til et stramt budget. Det kommer oftest til udtryk i supermarkedet.

Som man står og kigger ned i køledisken på to næsten identiske kyllinger, er det svært at forstå, hvorfor man skal vælge dén med det røde Ø på. Den er jo så meget dyrere. Med næsten 100 kroners forskel i pris, bliver ens holdninger sat på prøve. For hvad er det, som det lille Ø gør, som er så dyrt?

Som ernærings- og sundhedsstuderende har jeg forsøgt at finde svar. Dog er svarene som oftest tørre, abstrakte og i det hele taget svære at se levende for sig.

Til min store glæde var jeg så heldig at blive udvalgt til at blive økologisk Food Fighter. Her fik jeg chancen for at se en del af økologiens Danmark rundt om i landet. Et af de økologiske steder, vi så, var Morten Højskred Hansens kyllingefarm ved Tommerup på Fyn.

Morten Højskred Hansen er økologisk landmand med både store drømme og begge ben solidt plantet i den fynske jord. Stalden er fyldt med 4.800 økologiske slagtekyllinger, og Morten vil gerne udvide sin produktion.

Jeg tænkte, at den store prisforskel i supermarkedet kunne virke skræmmende for Morten og hans praksis. Men da jeg spurgte Morten, fik jeg et ”Nej, tværtimod”, for prisforskellen tydeliggør nemlig, hvor meget bedre hans kyllinger har det.

Da vi kom ud i stalden, kunne man tydeligt se, at der var noget om snakken. Mortens kyllinger havde dobbelt så stort et inde-areal at boltre sig på sammenlignet med en konventionel kylling. Der var god plads til at strække benene, ordne pelsen, støvbade, skrabe i jorden. Kyllingerne blev fodret med økologisk grovfoder, de havde adgang til dagslys, og endelig havde de næsten to hektar udeareal, som er mere end de kan nå at bruge.

Efter besøget hos Morten Højskred Hansen har jeg fået nyt at tænke over. Jeg er blevet mindet om, at jeg vil støtte op om de ildsjæle, vi har i Danmark. Det er dem, som på trods af et strammere EU-regelsæt, større risici og til tider manglende opbakning, kæmper for den ikke bare gode, men også bæredygtige madproduktion.

Når jeg nu står tilbage ved køledisken, er det med mere syn for sagen. Nu ved jeg, hvorfor det røde ø-mærke er så dyrebart. Valget er blevet mere klart, og, for mig, også meget nemmere.