Q&A: Fem hurtige om dyrevelfærd og kvæg

Hvad svarer, du når snakken falder på dyrevelfærd og kvæg? Vi har samlet fem svar, som hurtigt klæder dig på til at tage dialogen.

 

Q: Har dyrene haft det godt?
A: Ja. Det har de, fordi det er vigtigt for landmanden, at dyrene trives og har det godt. En særlig sundhedsaftale mellem landmænd og dyrlæger sikrer god dyrevelfærd. Aftalen sikrer også den bedste forebyggelse mod og behandling af sygdomme – med fokus på minimalt brug af medicin. 

Q: Hvordan sikres dyrevelfærden?
A: Både landmænd, dyrlæger og myndigheder samarbejder om særlige krav og arbejdsgange. Det sikrer et højt niveau af dyrevelfærd – fra stald til slagteri. 

Q: Hvordan er der i stalden?

A: Køer går i åbne stalde. De har plads til at bevæge sig frit mellem de andre køer. De kan spise, drikke og hvile, når de har lyst. 

Q: Bliver dyrene bedøvet inden slagtning?

A: Ja, de bliver altid bedøvet. Det gælder også ved rituel slagtning, så som halal. Dyrevelfærden er i højsædet igennem hele dyrenes liv – også til sidst.

Q: Lever kalvene kun af sødmælk?
A: Nej, ikke i Danmark. I for eksempel Holland fodres kalve med sødmælk, for at vokse hurtigere. Sådan er det ikke i Danmark. Her får de grovfoder, som er godt for deres maver.

Download plakat med alle svarene - lige til at printe og hænge op

Læs mere om dyrevelfærd hos kvæg