Lad 2019 blive smagens år

En ny forbrugerundersøgelse stiller skarpt på ”customer journey” – forbrugernes beslutningsrejse på vej mod aftensmåltidet. Noget tyder på at ”Smag” er det nye buzz-word i 2019.

Af Forbrugerøkonom Marianne Gregersen, Landbrug & Fødevarer

Hvad påvirker forbrugernes beslutningsrejse i forhold til aftensmaden – fra planlægning af indkøbet hen over selve indkøbsoplevelsen og til den afsluttende tilberedning?
En ny undersøgelse, der endnu ikke er offentliggjort, tyder på, at der stadig er potentiale for at sikre forbrugerne endnu bedre smagsoplevelser. Især hvis man kan arbejde med forbrugernes mentale barrierer.

Det ideelle måltid versus det faktiske
Én af hovedpointerne fra undersøgelsen er, at forbrugerne ønsker gode, velsmagende og sunde aftensmåltider. Ideelt set skal aftensmaden være varm og hjemmelavet af gode, etiske råvarer. Aftensmaden må gerne bestå af flere lækre, nye retter – og masser af grøntsager. Realiteterne ser dog ofte anderledes ud. Der er nemlig flere mentale barrierer, der hindrer de gode smagsoplevelser – og i sidste ende giver dårlig samvittighed. Det er mentale barrierer, fordi det mest handler om forbrugernes tænkning om aftensmaden. Forbrugerne tænker nemlig, at god og sund mad er kompleks, kræver mange komponenter og ingredienser og ikke mindst masser af inspiration. Alt sammen forhold, der kræver en indsats af forbrugerne.

Når planen skrider ...
En vigtig, mental barriere for, at forbrugernes aftensmad ikke altid lever op til deres ønsker, er tidsmangel. Det skyldes først og fremmest, at madlavning er en hverdagsbeskæftigelse. Det kommer også til udtryk, når vi spørger et repræsentativt udsnit af forbrugerne om deres aftensmad. Det er 65 pct. af de retter, forbrugerne serverer, der er klassisk hverdagsmad, og 23 pct. er ekstra hurtig hverdagsmad. Derfor er langt det vigtigste for forbrugerne da også – med 64 pct. - at aftensmaden skal være nem og hurtig at tilberede. Man kan sagtens lave god og sund mad hurtigt, men for forbrugerne sker der dét, at hvis planen for aftensmaden skrider, eller der er for lidt tid, så kommer der færre grøntsager på bordet. Forbrugerne føler, at de må gå på kompromis. Når planen skrider, bliver strategien derfor de nemme løsninger. Det vil f.eks. sige rugbrødsmadder, take-away eller færdigretter. Fælles for resultatet er, at forbrugerne får dårlig samvittighed, fordi måltiderne ikke lever op til deres ideal om det varme, velsmagende, hjemmelavede, sunde aftensmåltid.

Mangel på inspiration
En mindst lige så stor mental barriere for bedre smagsoplevelser er mangel på inspiration. Forbrugerne oplever, at det er mentalt udfordrende at tænke nyt og være kreativ i aftensmaden. F.eks. glemmer forbrugerne, hvor de fandt gode opskrifter, eller det opleves kompliceret at tilberede nye retter, da ingredienserne kan være svære at få fat på eller svære at få brugt op. Eller måske gør den pressede hverdag, at man ikke har overskuddet til at lave nye og inspirerende retter. Derfor bliver forbrugerne låst fast i traditionelle vaner og velkendte retter og får dermed ikke altid de smagsoplevelser, de drømmer om.

Smag: Hjælp forbrugerne til smagsoplevelser
Undersøgelsen tyder på, at der er potentiale fra fødevaresektorens side for at sikre forbrugerne endnu bedre smagsoplevelser. Og smag bliver efter min mening et nøgleord i 2019. For bedre smagsoplevelser har stort potentiale som differentieringsparameter – særligt i forbindelse med aftensmaden. Det kan ske ved at udtænke produkter eller koncepter, der kan hjælpe forbrugerne med at mindske de negative mentale opfattelser omkring det gode, sunde aftensmåltid med masser af spændende smage, der lever op til ønsket om at være lækker, inspirerende og hjemmelavet.