Gris: kan du smage forskel?

Vi sætter fokus på smagsnuancer. De fleste kender smagen af den klassiske DLY-gris. Nu kigger vi på gamle og nye racer og på variationer af foder.

 

I det danske landbrug er langt den overvejende del af grise, der opdrættes og slagtes en krydsning mellem Duroc, Landrace og Yorkshire. Den berømte DLY-gris. De fleste opdrættes i en stald, og får stort set den samme slags foder.

Nye racer
Men der findes mange grise-racer og i en ny indsats sammenlignes DLY grisen med andre racer og opdrætsformer, altså om grisene har gået i en stald eller ude på en mark.

Vi kigger på følgende racer: DLY grise, D*LYSH, rene Duroc og Mangalitza/Ungarsk Uldgrise. Opvækst i henholdsvis stald og på mark. De bliver slagtet i to vægtklasser - den gængse og en tungere.
Vi glæder os til at fortælle om resultaterne senere på året.

Smagshjul gris
Hos Landbrug & Fødevarer er vi glade for at arbejde med smag. Vi har tidligere skabt et smagshjul i samarbejde med Lisbeth Ankersen fra InnovaConsult. Her kan du se hvilke smagsnoter kødet indeholder. Brug smagshjulet i dialogen med dine kunder. Hjælp dem til at sætte ord på smagen af gris. Se hjulet her.  

Bag indsatsen står Landbrug & Fødevarer og SEGES.