Kødet: Post Corona

”Tiden under Corona har bragt kødet til live.” Sådan lyder det fra Futurologist Kirsten Poulsen fra Firstmove. Vi har bedt Kirsten om at tegne et billede af kategorien kød. For kødet fik medvind under pandemien – men hvad nu?

Af Kirsten Poulsen, Firstmove

Gris og kylling er, om end moderat, i vækst disse uger. Kød i vækst. Nu. Det er nyt. Og dog forklarligt. Det kød, der vækster, er især den artige slags. For helt glemt er klimatanken om koen ikke. En rest af klimabekymring, og realisering af FN’s 17 Verdensmål, sidder tilsyneladende godt neglet fast. Mens så meget andet flyder. En ting er filosofi. Ønske. Vilje. Aktivt forsøg på og reel adfærdsændring. En anden ting er den nye virkelighed, ingen kunne forudsige. 

Klip til fortiden
Medens vores livsstilsværdier og levemåde p.t. inficeres af Corona, handler det pr. urinstinkt om mig. Frem for miljø. Basal overlevelse. Frem for biodiversitet. Survival of the fittest spiller os et puds. 

Men lad os tag et kig på fortiden, før vi ser på fremtiden. Kødet som kategori var allerede inden Corona udfordret. 2017 blev året for ”meat peak” som siden da er stagneret. Allerede inden ”meat peak” havde de forbrugere, firstmoverne og følgere af denne gruppe sat kødet på hold. Det kom til udtryk på flere måder i måltidet. Rollen. Prioriteringen. Kompositionen. Mængdeberegningen. Kraftigt reduceret og dermed et synligt faldende forbrug. Dog var noget forbrug tilladt hos nogle forbrugere ud fra en række præmisser og parametre: Velfærd, velfærd og velfærd. Dette med en særlig omtanke for den grønne dagsorden. Kødet fik således ingen rolle overhovedet. Eller blot en birolle som topping. Pynt. Rest af tradition. Men stadig tilskrevet smagen som den ypperste. Umamien. Og vigtig at forstå: Ikke proteinet. For ingen danskere er, som udgangspunkt, smittet af proteinmangel.

Planteæderne
Med andre ord kom planteæderne farende. Fik fat i det grønne. Fik det til at gro. Fokus var på klima og den grønne dagsorden, der også prægede debatten om produktionsdyrets betingelser. Ind fra højre kom nu Corona, der satte andre betingelser op. Men selvom Corona for en stund overskygger, findes den vegetariske- og veganske bølge stadig. Men nu som en etableret del af samfundet der stødt bliver videreudviklet. Men den grøntsagsgrønne levemåde blev også til en form for ”helligdom”, der bød på debat om den sundhedsmæssige udfordring og forvridning af madtraditioner. For megen belastet import af bl.a. soya, panikproduktioner og fejlanceringer af kødløse produkter. Men den grønne bølge har ikke nødvendigvis gjort helt godt for dyr eller mennesker, endnu. Derfor kom der også en opbremsning i den rendyrkede grønne levemåde. Her var proteinet dog ikke udfordringen, men manglen på jern og den ultimative umamismag. 

Blot for at sige
Alle valg har udfordringer. Kød har sin egen madhistorie som er bundet op på en traditionel madkultur. 

Når man har aflagt madlavningen gennem flere år og fravalgt det traditionelle og nu selv skulle stå for madlavningen, grundet Corona er erfaringen lettere at trykke på, end den grønne mad, vi har købt ude de senere år. Og som vi ikke selv lærte at lave til perfektion. Det, vi kender så godt, kommer snigende på bordet igen. Ja vi tyr vi til traditionerne. Trygheden. Og dér har kødet bidt sig fast. 

Vi laver mad igen lige pludselig. For en kort stund, er min påstand. For en stund er den travle hverdag lagt på hylden og der er kommet plads til ro og fordybelse. Men mange er ved at nå forstoppelsespunktet, for noget tyder på at det er begrænset hvor mange bananbrød og surdejsboller der kan produceres. Og vil igen prioritere tiden anderledes, når verden ånder op. Men mon ikke om kødet er blevet genopdaget på ny, men som et kvalitetselement og et symbol på at have gjort sig umage og udøvet en ekstra indsats for måltidet. 

Post Corona
Så når hverdagen nu indhenter os og vi træder ind i fremtiden. Ja så vender de værdier, vi måtte sætte på standby for en periode, tilbage. Og med måske forstærket kraft. Etik, velfærd (dyrets) og dansk Fair Trade. Vi er nemlig under Corona tiden blevet gjort opmærksomme på det lokale. Udvise samfundssind der også strækker sig til produktionen af det lokale. Vi vil også vende tilbage til et fokus på produktion med kraftig minimering af klimabelastning. Selvom vi ser dyret på bordet. Igen. Vil det være under lup for opvæksts forhold og produktionsbetingelser. En dyrevelfærd, der springer de grænser, vi diskuterer i dag. Et produktionsdyr, der skal avles efter bedste forhold. For at give det et værdigt liv undervejs. En holdning og respekt, alle skal avle og købe ind på.
Så kan vi forsat sætte kødet på bordet. Gnaske benet. Suge fedtet.

Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger.