Økologi: Hvad skal der til?

Mange forbrugere vil gerne økologiske varer. Men økologisk kylling er ikke det første valg, når forbrugerne køber ind. Vi har spurgt hvorfor.

Økologien har det godt i Danmark. Varianter med det røde Ø er at finde i næsten alle dagligvarebutikker. Det gælder også for kategorien kylling, men andelen af økologisk kylling i indkøbskurven er fortsat lav.

I samarbejde med Epinion har vi fulgt forbrugere i indkøbssituationen og spurgt ind til deres valg af kylling
For hvad skal egentlig til, når forbrugerne er i tvivl?

4 kernespørgsmål fra forbrugerne
Sammen med Epinion har vi isoleret en række kerne-spørgsmål, som fylder hos forbrugerne, når de står overfor valget mellem konventionel, fritgående og økologisk kylling.

• Hvad får jeg for mine penge?
• Kylling rimer på klimavenlighed – gælder det også den økologiske?
• Kan jeg smage forskel?
• Er økologisk kylling mest til særlig lejligheder – eller også til hverdagen?

Hvorfor er det vigtigt?
Analysen viser at der vigtige områder, hvor forbrugerne er i tvivl. Det overrasker ikke chefkonsulenterne Lærke Kirstine Lund og Hanne Castenschiold, der har arbejdet med kylling i flere år.

”Vi danskere er privilegerede i indkøbssituationen – for udvalget er virkelig stort. Men de mange valgmuligheder kan også være småstressende for forbrugerne. Analysen her viser, at forbrugerne er i tvivl på vigtige områder. De vil vide mere om forskellene på de tre typer kyllings produktionsforhold, på klima/bæredygtighed og på smag”, lyder det fra Lærke Kirstine Lund.

På netop smags-området henviser Hanne Castenschiold til en spændende analyse, der blev foretaget af Teknologisk Institut i 2019.

”Har man smagt fasan eller andre fugle, der lever frit, så vil man genkende noget af den samme struktur i de fritgående og de økologiske kyllingers kødstruktur. Disse kyllinger bevæger sig mere udenfor, og det professionelle sensoriske panel på Teknologisk Institut vurderer, at kyllingekødet her har en mere fast struktur. Jeg vil ikke klassificere det som ’vildt’, men der er en tæthed i strukturen. Et ’bid’, som er anderledes. Det kalder på en anderledes servering og eventuelt andre occasions, synes jeg”, lyder det fra Hanne Castenschiold.

”Den viden kan fint være en del af kommunikationen”, når man sælger kylling og gerne vil hjælpe forbrugerne”, slutter Hanne.

Forbrugeranalysen blev foretaget i marts-maj 2020. Epinion fulgte 15 forbrugere i alderen 30-60 år på deres indkøbstur. Den sensoriske analyse blev udviklet i 2019 af Teknologisk Institut med blindtests i det sensoriske panel. Begge analyser er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug.