Snacking trender – er det blevet dagens fjerde måltid?

Eksperter med fingeren på pulsen melder nu om en tendens til, at forbrugere spiser flere mindre måltider i løbet af dagen snarere end tre store måltider.

Af Nina Preus, forbrugersociolog, Landbrug & Fødevarer 

Fænomenet kaldes populært for ’snacking’ eller ’grazing’ – forstået som at ’græsse’ dagen lang i stedet for at spise sig mæt tre gange om dagen. Innova Market Insights, der holder øje med globale trends inden for produktudvikling, fortæller, at der globalt de seneste fem år er sket meget nyudvikling og en årlig vækst i produktlanceringer på ti pct. inden for snacks og mellemmåltider (CAGR, 2013-2017). Noget, der er med til at placere ’snacking’ på en 5. plads på deres liste over vigtigste trends i 2019. Deres analyse er, at der er ved at ske et skifte i måden, forbrugerne tænker om dét at ’snacke’, og hvad der kan fungere som en snack. Det er ikke længere et tilvalg, men en anledning i sig selv – som et fjerde måltid på dagen.

Færre spiser frokost 
En ny og spændende forbrugerundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer kigger derfor nærmere på forbrugernes adfærd og holdninger, når det gælder mellemmåltider og snacks. I den endnu ikke offentliggjorte rapport ser vi fx nærmere på danske forbrugeres madadfærd og hvornår på dagen, danskerne spiser. Her kan vi først og fremmest konstatere, at der for minimum syv ud af ti fortsat står morgenmad, frokost og aftensmad på programmet hver eneste dag. Så hovedmåltiderne bliver næppe aflyst lige foreløbigt. Sammenligner vi med en tidligere måling over danskernes madadfærd, ses den spændende tendens, at færre end tidligere spiser frokost i både hverdage og weekenden, mens flere i denne måling sammenlignet med tidligere spiser måltider uden for hovedmåltiderne, som fx en formiddags- eller aftensnack. I hverdagene er der også signifikant færre end tidligere, der spiser morgenmad på en typisk dag. Så noget kunne tyde på, at morgenmad og frokost især i hverdagene er udfordret og for nogle erstattes af flere mindre måltider i løbet af dagen.

Få rapporten her

Snacks som mellemmåltid
Betyder det så, at forudsigelsen om ’snacking’ som dagens fjerde måltid holder stik? Ikke nødvendigvis. Det kunne også bare betyde, at danske forbrugere har fået lidt mere travlt, og det for nogle derfor kan være svært at nå at sætte sig ned og spise et hovedmåltid. Interessant er det, at hele 44 pct. snacker minimum én gang om dagen, og det mest udbredte tidspunkt er den sene eftermiddag i tidsrummet ml. kl. 15-18, noget som hele 58 pct. i undersøgelsen angiver som et typisk tidspunkt at spise netop mellemmåltider eller snacks. Top 3 over de mest populære mellemmåltider/snacks er frugt og bær på 1. pladsen, slik og chokolade på 2. pladsen og grøntsager i mindre bidder på 3. pladsen. Det understreger, at snacks kan være både sunde og usunde og tilfredsstille både en reel sult mellem måltider eller en lækkersult. Ser vi nærmere på de mest anvendte snacks på ugebasis, er det oftere de mere lødige ’madsnacks’, der spises. Det understøtter tesen om, at morgenmaden og frokosten for nogle erstattes af flere små måltider i løbet af dagen. For de mere lødige snacks er anledningen nemlig oftest, at man ikke har tid til at spise et hovedmåltid og på 2. pladsen, at man har travlt. Her skal snacken holde energien oppe, blodsukkeret nede og sulten for døren.

Læs også: Danske forbrugere stiller høje krav til indkøb

Snacken har forskellige funktioner
Snacks og mellemmåltider har en særlig plads i forbrugernes hjerte, og der er mange anledninger til at snacke og mange forskellige behov at tilfredsstille. Alt efter, hvornår på døgnet det er, kan snacken have forskellige funktioner, og den samme snack kan bruges til flere anledninger, alt efter hvilken forbruger, du spørger. For fødevareproducenter er det derfor nødvendigt at være skarpe på den specifikke anledning og målgruppe i udviklingen af nye produkter inden for den dynamiske og spændende kategori. Ellers risikerer man at tale til alt for mange på én gang – og slet ikke blive hørt af nogen.