Skal vi ses i 2020?

Vi inviterer til et væld af arrangementer i det nye år. Her byder vi på indsigter, faglig inspiration og networking. Vil du med? Se, hvad der er i pipeline og sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

Fødevarepriser
Er du den skarpeste på dit felt? Så vær klar, når vi den 10. februar åbner vi for indstillinger til Slagterprisen, Kantineprisen, Mejeriprisen, kØkkenprisen og Frugt- og grøntprisen. Der vil være nomineringsforløb henover foråret og sommeren – og den 29. september kåres vinderne til et festligt awardshow på Fødevaredagen.

Læs mere om Slagterprisen, Kantineprisen, Mejeriprisen, kØkkenprisen og Frugt- og grøntprisen på hver deres side. Her finder du også kontaktoplysninger på de ansvarlige.

Prognose: Danskerne og de grønne proteiner
En magtfuld del af danskerne vil have flere plantebaserede fødevarer. Men hvem er de egentlig? Hvad driver dem? Mød os på Verdensmålsscenen på Foodexpo i Herning den 23. marts kl. 14 og hør, hvad analysechef Per Vesterbæk fra Landbrug & Fødevarer kan fortælle. Han har fordybet sig i forbrugeradfærd og ser på det grønne billede der tegner sig. Få også et indblik i vores arbejde med at kortlægge hvilke grønne proteiner vi kan dyrke i Danmark – og hvilke forbrugerne egentlig er parate til.

Har du spørgsmål, så kontakt Lærke Kirstine Lund, lld@lf.dk

Griseakademiet
Igen i år byder vi indenfor til en række masterclasses, talks & tastings med mere, hvor grisekødet er i fokus. Her kan du, som arbejder i foodservicebranchen eller dagligvarehandlen, blive klædt på med faglig inspiration og spændende viden, som du kan tage med hjem og bruge i hverdagen.
I efteråret vil der blive udbudt tre masterclasses om økologiske racegrise, hvor vi præsenterer resultaterne fra helt nye smagstests.

Læs mere på Griseakademiets eget site, hvor vi løbende åbner op for tilmelding til arrangementerne. Og kontakt Vickie Enné Ryge, vkr@lf.dk eller Anders Nicolajsen, andn@lf.dk, hvis du vil høre mere.

Masterclass om æg
Er du kok og eller faglærere på kokkeuddannelsen? Så byder vi dig til foråret indenfor til masterclass om ægget og dets mange egenskaber og anvendelsesmuligheder. Kom med helt ind under skallen, når vi tager dig gennem en teoretisk del og en tur i køkkenet. Det bliver lærerigt, spændende og sjovt. 

Vil du vide mere om arrangementet og kontaktes, når datoen ligger fast? Kontakt Trine Møller Christensen, trmc@lf.dk eller Anina Kjær, akj@lf.dk.

Økologiske Food Fighters
Brænder du for viden om økologi? Så er det netop dig vi leder efter. Igen i år er vi på jagt efter elever og studerende fra fødevareuddannelser, som har lyst til at være ambassadører for økologien. Som Økologisk Food Fighter kommer du i løbet af foråret på en tre-dages tur rundt i landet, hvor du oplever økologien i teori og praksis.

Læs mere på Økologiske Food Fighters’ egen side og kontakt Anders Nicolajsen, andn@lf.dk, hvis du vil høre mere.

VIP-tours for dagligvarehandlen og foodservice
Vi har arrangeret en helt særlig pakke med indblik i økologien hos kyllingeproducenter. To landmænd med noget på hjerte byder indenfor og udenfor i for-sommeren. Vi kommer tæt på kyllingens liv og velfærd. Og på racer, tilberedning og smag.

Vi sender invitationer ud i marts. Kontakt Lærke Kirstine Lund, lld@lf.dk for at høre mere.

Grønt & Gastro-tours
Er du grossist? Er du kok? Eller arbejder du som tjener på en restaurant? Vi har allieret os med tre forskellige gartnere – og de glæder sig til et sommerbesøg. Det kommer til at handle om økologi, bæredygtighed, sorter og smag. For hvad vil det sige at være en økologisk grøntsag? Det finder vi ud af på tre Grønt & Gastro-tours, som kommer til at foregå i juni og august.

Kontakt Lærke Kirstine Lund, lld@lf.dk eller Kristian Ploug Grut, krpg@lf.dk, hvis du vil høre mere.

Fødevaredagen
Vi glæder os til at samle fødevarebranchen, når vi traditionen tro inviterer til Fødevaredagen på Hindsgavl Slot. Det bliver en dag fuld af indsigter, inspirerende oplæg og networking. Skal du med? Så sæt kryds ved den 29. september. 

Vil du vide mere? Skriv til foedevaredagen@lf.dk eller læs om Fødevaredagen 2020.

Fra Greb til Gaffel
Er du landbrugselev, og nysgerrig på, hvad en kok egentlig laver? Eller er du kokkeelev og nysgerrig på, hvordan en landmands hverdag ser ud? Så grib chancen, når vi til efteråret giver dig mulighed for at komme i praktik i et køkken eller på et landbrug – og samtidig få et unikt indblik i den branche, du kommer til at være en del af som færdiguddannet.

Læs mere på Fra Greb til Gaffel’s egen side og kontakt Anders Nicolajsen, andn@lf.dk, hvis du vil høre mere.

Årets ret med Gris
Er du særlig dygtig til at tilberede gris? Så indstil din bedste ret, når vi inviterer Danmarks gastronomiske elite til at dyste i disciplinen ’grisekød’. Konkurrencen afholdes den 26. oktober på Hotel- og restaurantskolen.

Kontakt Anders Nicolajsen på andn@lf.dk, hvis du vil høre mere. Og følg med på Årets ret med Gris’ egen side – her kan du også følge med i, hvornår vi åbner for indstillinger.

Alumnedag for tidligere Økologiske Food Fighters
Kom med, når vi til efteråret inviterer tidligere Økologiske Food Fighters til en faglig udviklingsdag. Få den nyeste viden indenfor økologi med hjem – og videreudvikl og vedligehold samtidig dit økologiske netværk på tværs af fagligheder.

Kontakt Anders Nicolajsen, andn@lf.dk, hvis du vil høre mere.

Økologiske omlægningstjek: Er 2020 året, hvor du skal med på den økologiske bølge?
Overvejer du at omlægge hele eller dele af din fødevarevirksomhed til økologi? Så udnyt chancen for at få et overblik over fordele og ulemper, når Landbrug & Fødevarer igen i år tilbyder gratis omlægningstjek til små- og mellemstore fødevarevirksomheder.
Et tjek indeholder en indledende samtale, hvor du fortæller om jeres produktionsforhold. Herefter udarbejdes der i samarbejde med konsulenter fra Landbrug & Fødevarer, SEGES og Fødevarestyrelsen en markedsanalyse samt en 360-graders analyse af, hvordan din virksomhed kommer i gang med en økologiske produktion.

Omlægningstjekkene finder sted i løbet af hele 2020. Hvis du er interesseret i at høre mere om omlægningstjek, kan du kontakte Kristian Ploug Grut, krpg@lf.dk.