Plantebaseret vs. Planterig mad: Forbrugerne har en holdning til, hvad vi kalder det

Arbejder du med plantebaseret eller planterig mad? En ny analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at det ikke er lige meget, hvordan du beskriver dine produkter for dine kunder. Blandt danske forbrugere er der nemlig forskel på, hvordan de to ord forstås.

Hvad vil det sige at spise plantebaseret? Hvis du arbejder i fødevarebranchen, er du nok ikke i tvivl om, at det handler om at spise frugt, grøntsager og planteprotein.

Vendingen ”plantebaseret kost” er da også alment anvendt blandt fødevareprofessionelle, men en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at forbrugerne associerer plantebaserede fødevarer med andre produkter end blot frugt & grønt.

Læs også: Analyse om mulighederne for grønne proteiner i Danmark

Er plantebaseret mad det samme som vegansk mad?
Analysen har fået titlen ”Plantebaseret eller planterig – ifølge forbrugerne er det ikke helt lige meget, hvad vi kalder det”, og er foretaget af Landbrug & Fødevarers analyseafdeling i samarbejde med Norstat og gennemført i maj 2022.

Analysen er foretaget blandt 1.005 danskere i alderen 18-70 år, og viser, at hvis du som producent skal lancere og markedsføre et nyt produkt, en ny måltidsløsning eller en ny fødevare der tager udgangspunkt i planter, så er det væsentligt, om du italesætter dit produkt som ’plantebaseret’ eller ’planterigt’ afhængig af, hvilken målgruppe, du henvender dig til.

”Plantebaseret mad” forbindes af en del forbrugere som vegansk mad uden nogle animalske ingredienser. Direkte adspurgt til, hvilke typer af mad og drikke som forbrugerne forbinder med ”plantebaseret” nævnes konkrete produkter som plantefars og plantedrikke – og blot hver fjerde associerer ”plantebaseret mad” med grøntsager.

Omvendt forbindes ”planterig mad” som bredere retter, hvor der er fokus på grøntsager, bælgfrugter og planter, men hvor der også gerne må være animalske ingredienser i små mængder. Ligeledes associeres ”planterig mad” ofte med sundhed, naturlige og uforarbejdede råvarer eller middagsretter med mange grøntsager.

Læs også: Planterne kommer – sådan finder du lokale grønne samarbejdspartnere

Dit sprog kan betyde noget for dit salg
Det er ikke kun forskellen på ’plantebaseret’ og ’planterig’, der skal tages højde for, når du vil sælge flere grønne måltidsløsninger eller produkter til forbrugerne.
For selvom det kan virke appellerende at bruge begreber som vegetar, veganer eller flexitar i kommunikationen om grønne løsninger, så kan disse identitetsmarkører være med til at påvirke din afsætning negativt.

Danskerne vil generelt gerne spise mere frugt, grønt og planter, men det er kun et meget lille fåtal af forbrugerne, der identificerer sig selv som værende flexitarer, vegetarer eller veganere, selvom deres livsstil måske peger i den retning. Taler man i stedet til forbrugernes ønske om at spise mange grøntsager og planter, så kan det potentielt tiltrække flere forbrugere.

Det er derfor vigtigt at tænke over, hvordan du italesætter dine grønne produkter overfor dine kunder og forbrugere.

Du kan læse hele analysen og blive klogere på, hvordan du kan optimere din kommunikation om plantebaserede og planterige fødevarer her.