Hvad smager maden af?

Det kræver øvelse at beskrive smagen af noget - og det vil vi gerne hjælpe dig med at blive bedre til. Derfor har vi udviklet tre smagshjul, som du kan bruge som inspirationsværktøj. God fornøjelse.

 

”Hvad smager det af?” Bliver du af og til mødt af det spørgsmål fra kunder og gæster? Og ved du ikke altid, hvad du skal svare? Så kan du hente hjælp i Landbrug & Fødevarers tre smagshjul på grøntsager, grisekød og ost.

Læs mere: Hvad smager dine grøntsager af?

Smagshjul hjælper med at sætte ord på smagen
Smag rummer meget mere end grundsmagene sød, sur, salt, bitter, umami og kukomi. Men det kan være svært helt at sætte ord på de smage, som kan opleves i maden. Derfor har vi udviklet tre smagshjul, som du kan bruge som inspirationsværktøjer i din hverdag. Hjulene er videnskabeligt funderet og illustrerer, hvilke smagsnuancer de tre kategorier grisekød, ost og grøntsager rummer. Du kan søge inspiration i hjulene, når du skal beskrive smagen af noget. Måske har koteletten en note af champion med en let karamelsmag? Eller måske har osten en note af ristede nødder? Og hvad med grøntsagerne?

Brug hjulet til at sætte ord på smagen af dine retter og varer – både på skilte og i dialog med dine kunder og gæster.

Læs mere: Hvad smager osten af?

Download smagshjul på grisekød, ost og grøntsager
Print smagshjulene og hæng dem op, så du og dine kollegaer kan få glæde af dem – uanset om jeres arbejde foregår i et køkken eller på et kontor.

Smagshjul på grisekød

Smagshjul på ost

Smagshjul på grøntsager

Læs mere: Grisekød har fået sit eget smagshjul