Dyrevelfærd
Når der opdrættes grise, bliver dyrevelfærd tænkt ind i alle led. Og branchen ligger ikke stille - den arbejder hele tiden på at forbedre sig.
Danske landmænd er blandt de bedste i verden til at opdrætte grise med en høj dyrevelfærd. Det er der flere grunde til – det skyldes blandt andet, at
- Grisene har dagligt adgang til brusebad og legetøj af naturmaterialer
- Alle søer går løse, mens de er drægtige
- Fuldspaltegulv er forbudt i Danmark
- Dødeligheden under transport i Danmark er den laveste i verden. Det skyldes kort transporttid og skærpede krav til transport.
- De danske landmænd med grise afsætter hvert år 20 millioner til forskning i bedre dyrevelfærd
- Der er en lovbefalet sundhedsaftale mellem dyrlæger og landmænd med hensyn til besøg, inspektion og medicinforbrug, som sikrer høj dyresundhed
Et godt pejlemærke på, at dyrevelfærden er høj, er forbruget af antibiotika. Det er mest optimalt at undgå sygdom i besætningen, så grisene ikke skal behandles. Danmark har i mange år knoklet for at sænke antibiotikaforbruget i de danske grisestalde. Det er lykkedes, endda så godt at EU fremhæver Danmark som et foregangsland for disse initiativer.
EU fremhæver dansk antibiotikaindsats
Dyrevelfærd
Danske grise er eftertragtet i hele verden. Det er de blandt andet på grund af årtiers forskning. Landmænd og forskere er nu nået frem til, at en kombination af Landrace, Yorkshire og Duroc giver de mest robuste dyr og den bedste spisekvalitet.
I Danmark opdrætter vi grise efter forskellige koncepter. Hvilket staldsystem grisene går i og den måde, produktionen foregår på har indflydelse på, om der er tale om traditionel eller økologisk opdræt.
Nogle landmænd har grisene fra de fødes og til de er klar til slagtning. Andre har specialiseret sig i kun at opdrætte smågrise eller slagtesvin.
Læs mere om, hvordan vi opdrætter grise i Danmark
Det er vigtigt at grise får foder i lige præcis den mængde og med den ernæringsmæssige sammensætning, som de har behov for.
Foderet sikrer grisenes behov for energi og næringsstoffer, så de kan fungere og vokse optimalt. Og så giver det mæthed hos grisene og beskæftiger dem. Det er vigtigt at mængden af næringsstoffer er nøje afstemt, så der heller ikke er mere end grisen kan optage – så går det nemlig ud over miljøet og foderomkostningerne bliver unødvendigt høje.
Den største bestanddel i foderet er korn – primært hvede og byg. Derudover indeholder foderet soja eller raps, som bidrager med ekstra proteiner. Der tilsættes også vitaminer, mineraler og aminosyrer, enzymer og organiske syrer. Derudover kan også indgå andre ingredienser i foderet, for eksempel fiskemel og solsikkeskrå.
Læs mere om, hvad grise fodres med
Når grise transporteres, foregår det så skånsomt som muligt. Derfor er al transport af landbrugsdyr underlagt EU-lovgivning, som er suppeleret af danske bekendtgørelser.
Der er mange krav som sikrer, at grisene ikke lider unødvendig overlast ved transport. Det gælder blandt andet, at
-
Chaufføren skal være autoriseret af Fødevarestyrelsen og have bestået en uddannelse som transportør af dyr
-
Grisene skal være transportegnede – det vil sige, at det kun er dyr uden skavanker og skader, der må transporteres
-
Grisene må ikke kunne skade hinanden
-
Dyrene skal tilses og passes under transporten
Der er yderligere krav til transporter, som varer mere end otte timer.
Læs mere om, hvordan transport af grise foregår
Slagtning af grise sker så skånsomt som muligt, så de også i den sidste del af deres liv har det så godt som muligt.
Processerne i slagtning er
-
Indtransport og opstaldning
-
Drivning, bedøvelse og stikning
-
Den urene slagtegang
-
Klassificering og afregning
-
Sværbehandling
-
Den rene slagtegang
-
Stempling
-
Køling
-
Opskæring
-
Kontrol
Læs mere om, hvordan slagtningen af grise foregår
